Forsker: Derfor holder Peter Gøtzsches argument ikke
Det er forkert, når den omdiskuterede Cochrane-læge Peter Gøtzsche siger, at over en tredjedel bliver fejldiagnosticeret med depression. Læs hvorfor her.

Når Peter Gøtzsche udtaler sig, vækker det røre i andedammen. I et nyt blogindlæg tager ph.d.-studerende Simon Hjerrild et skarpt kig på en af Gøtzsches påstande.

Når Peter Gøtzsche udtaler sig, vækker det røre i andedammen. I et nyt blogindlæg tager ph.d.-studerende Simon Hjerrild et skarpt kig på en af Gøtzsches påstande.

'Dødelig medicin og organiseret kriminalitet – Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet'. Sådan lyder titlen på Peter Gøtzsches nyeste bog, som har kastet en hel del debat og modkommentarer af sig. Alene på Videnskab.dk's anmeldelse af bogen, der rummer en 'stærk kritik af medicinalindustrien og systemet for godkendelse og kontrol af medicin', er der skrevet 77 kommentarer indtil videre.

En af dem, der ikke sådan uden videre tager Gøtzsches argumenter for gode varer, er Videnskab.dk's blogger Simon Hjerrild, ph.d.-studerende ved Center for psykiatrisk forskning på Aarhus Universitetshospital.

I blogindlægget 'Gøtzsches djævel i detaljen' sætter han en af den omdiskuterede Cochrane-læges påstande under lup. Påstanden stammer fra DR-dokumentaren 'Danmark på piller', hvor Peter Gøtzsche fortæller, at 36 procent – 36.000 ud af 100.000 - bliver fejldiagnosticeret med depression med den nuværende test for depression, et spørgeskema, som er anbefalet af WHO. Mange af disse vil ifølge Gøtzsche få en recept på et SSRI-præparat, som for almindelige mennesker er bedre kendt som 'antidepressiver' eller 'lykkepiller'.

Argumenterer Gøtzsche forkert?

I sit blogindlæg skriver Simon Hjerrild blandt andet, at Peter Gøtzsches påstand om, at 36 procent bliver fejldiagnosticeret med depression, er forkert, fordi den føromtalte test slet ikke er et depressionsspørgeskema, men et 'trivselsskema', og fordi depressioner ikke kan diagnosticeres med et spørgeskema.

Spørgeskemaet, ved navn WHO-5, bliver ifølge Simon Hjerrild udelukkende brugt til at konstatere, om en patient 'har det godt'. Hvis svaret er nej, må man ved hjælp af andre metoder prøve at finde ud af, hvad der så er galt. Det kan for eksempel være stress, sorg, angst, depression, eller en eksistentiel krise. Peter Gøtzsche er desuden langt fra virkeligheden, når han bruger WHO-5-skemaet i sin argumentation, mener Simon Hjerrild, for spørgeskemaet anvendes slet ikke i den praktiske virkelighed.

Simon Hjerrild slutter blogindlægget af med at spørge sig selv – og læserne – hvad der får Peter Gøtzsche til at argumentere forkert. »Det kan han vist kun selv svare på,« slutter videnskabsbloggeren. Du kan læse blogindlægget om Gøtzsches argumentation og deltage i den heftige debat her: 'Gøtzsches djævel i detaljen'.

Hvor meget indflydelse skal kilder have på annoncerne?

Du kan også vælge at gå på opdagelse i de mange andre interessante blogindlæg, som er poppet op på Videnskab.dk på det seneste. Indlæggene er skrevet af hovedpersonerne selv, forskerne, som giver os et unikt indblik i den side af forskningsverdenen.

I denne omgang er der dog et af blogindlæggene, der skiller sig ud. 'Om Astrup, kritik og annoncekroner' er nemlig ikke skrevet af en forsker, men derimod af chefredaktør for Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.

Indlægget kommer i kølvandet på, at Arne Astrup i en artikel hos Universitetsavisen har anklaget Videnskab.dk for at misbruge hans navn til at tjene annoncekroner. I dette blogindlæg beskriver Vibeke Hjortlund, hvorfor sagen rejser flere væsentlige problemstillinger. Både om annoncer og deres indflydelse på et medies troværdighed, og om hvor stor indflydelse en kilde, som interviewes til en artikel i et medie, kan få på resten af det pågældende medies indhold. Herunder annoncerne.

Alternativt skal du overveje at læse:

'Hvem bor i dine lunger?'

Kan det være, at hvis vi ikke får de rigtige bakterier i lungerne igennem vores første baby-år, at så har vi større risiko for sygdom? Kan det være, at helt almindelige, ufarlige bakterier i vores lunger er med til at holde lungerne sunde og fri for astma og lignende?

Kenneth Klingenberg Barfod, postdoc, ph.d. og cand.scient. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tager i dette blogindlæg udgangspunkt i en ny videnskabelig artikel, som han har fået udgivet i tidsskriftet BMC Microbiology. Studiet handler om udfordringen ved at kigge på bakterier i lungerne hos mus, når det gælder modeller for udvikling af lungesygdomme som astma.

'Impro-comedy – også en retorisk disciplin'

For nylig var vores dygtige retorik-blogger Mette Møller, ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Retorik, Københavns Universitet, dommer i DM i impro-comedy. Sammen med en journalist og en skuespiller skulle hun vurdere løjerne ud fra tre fastsatte kriterier: humoristisk appel, timing og originalitet. Hvordan det forløb - og hvad det der impro egentlig er for en størrelse - kan du fornøje dig med at læse om i Mette Møllers finurlige indlæg, som blandt andet lærer dig ord som 'søbenød' (det handler vist nok om et egern med en særlig livret), 'prut-pilleri' (en ganske interessant sportsgren) og 'kattevaskning' (en miserabel affære i Kattegat).

'Nyt dansk-australsk samarbejde skal hjælpe traumatiserede flygtninge'

Det kan være svært at stille diagnoser i psykiatrien, og da der endnu ikke findes en blodprøve eller en enkelt test, der kan fortælle, om man lider af depression eller skizofreni, er det vigtigste redskab patienternes egen beskrivelse af deres symptomer. Men hvad gør man, hvis man ikke taler sproget godt nok til at beskrive, hvordan man har det?

Læge og ph.d.-studerende Charlotte Kærgaard Sonne beskriver i dette indlæg, hvordan hun og hendes kollegaer på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i samarbejde med den verdenskendte australske professor Derrick Silove har sat sig for at hjælpe traumatiserede flygtninge med at få det bedre.

'Porno er mange ting og kan bruges til mange ting'

I starten af december skriver Joan Ørting et indlæg i Politiken om pornoens skadevirkninger på børn, mænd og parforholdet, som får Gry Høngsmark Knudsen, ph.d-studerende ved Syddansk Universitet op af stolen. Hun har derfor skrevet et blogindlæg til Videnskab.dk, hvor hun forsøger at kvalificere debatten om porno med udgangspunkt i forskningen om porno og porno-forbrug, for »det er for nemt bare at kaste om sig med fordømmelse og blande forskellige debatter som børn og porno på den ene side og voksne og porno den anden side sammen,« skriver hun.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk