ErhvervsPhD’er hyldes af minister
Letbaner, insulinpiller og kunstig intelligens. Tre nyslåede erhvervsPhD’er har vundet priser for at formidle viden til omverdenen om deres forskning på netop de felter, og der fulgte også roser med fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrakte årets formidlingspriser fra Danish Industrial Ph.D. Association. Fra venstre vinderen af førsteprisen, Mette Olesen fra COWI/AAU, ministeren, vinderen af 2. pladsen, Sofie Trier fra Novo Nordisk/DTU og vinderen af 3. pladsen, Niels Hørbye Christiansen fra virksomheden DNV Danmark/DTU. (Foto: Tom Jersø / ATV)

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrakte årets formidlingspriser fra Danish Industrial Ph.D. Association. Fra venstre vinderen af førsteprisen, Mette Olesen fra COWI/AAU, ministeren, vinderen af 2. pladsen, Sofie Trier fra Novo Nordisk/DTU og vinderen af 3. pladsen, Niels Hørbye Christiansen fra virksomheden DNV Danmark/DTU. (Foto: Tom Jersø / ATV)

»Noget af det allervigtigste ved forskning er, at den skal formidles. Resultaterne er for vigtige til kun at blive delt med en eksklusiv skare,« erklærede uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ved prisoverrækkelsen for landets bedste ErhvervsPhD'er i går, tirsdag 6. maj 2014.

Ministeren citerede herefter N.F.S. Grundtvigs sangtekst: 'Er lyset for de lærde blot?'

»Nej,« lød svaret. »Forskning kan skabe begejstring og skal formidles til de helt almindelige danskere. Formidling sikrer også bred opbakning til, at vi som samfund stadig investerer massivt i forskning. Det har vi brug for. I Danmark lever vi af at være bedst, og det skulle vi gerne blive ved med. Derfor skal vi satse på forskning, og unge skal turde kaste sig ud i det,« sagde Sofie Carsten Nielsen, som senest har fået dedikeret 3 milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond.

Hun overrakte erhvervsPhDforeningens (Danish Industrial PhD Association) formidlingspriser ved Akademiet for de Tekniske Virksomheders årsmøde. Her holdt hun også festtalen og deltog i en debat om, hvordan teknologiudviklingen kan styrke dansk produktivitet og vækst – en debat med stor fokus på uddannelse og samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Letbaner – forskning i orkanens øje

Vinderen af førstepladsen i formidlingskonkurrencen blev civilingeniør og nyslået ph.d. Mette Olesen, som i sit ph.d. projekt gået ombord i et aktuelt område, der er politisk blæst om, og som er genstand for store økonomiske diskussioner: Letbaner.

LÆS OGSÅ: Letbaners kernekompetence er byudvikling

Hendes forskning rummer et tværfagligt perspektiv – teknisk videnskab og samfundsvidenskab. Fremfor bare at se snævert på, om det er økonomisk rentabelt at etablere og drive letbaner – en ny udgave af det gamle sporvognsnet – i byerne, anlægger hun et bredere perspektiv, som også inkluderer spørgsmål om byplanlægning og udvikling af byrummet.

»Det er vigtigt også at se sammenhænge og tage stilling til, hvad vi egentlig vil med letbaner. I en rent økonomisk betragtning kan det virke som en rigtig dårlig ide at etablere letbaner, men det er vigtigt at tage det brede perspektiv med,« siger Mette Olesen, der i sit arbejde med ph.d.-projektet var tilknyttet den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, hvor hun nu er ansat, og Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet.

I sin afhandling sammenligner hun blandt andet letbaner i den britiske by Newcastle og franske Angers. Førstnævnte har ført letbanen i en undseelig bue udenom bykernen, mens den anden bevidst har placeret letbanen midt i bykernen og brugt den bevidst i byudviklingen.

I Danmark er letbaner på tapetet i en række byer, både Aalborg, Aarhus og Odense, og Mette Olesen er og har været konsulent på de udredningsrapporter, som udarbejdes til politikerne som grundlag for deres beslutninger.

Insulinpiller og kunstig intelligens

Også de ph.d.-studerende, der erobrede 2. og 3. pladsen i formidlingskonkurrencen var på podiet. Det var henholdsvis Sofie Trier fra Novo Nordisk og Danmarks Tekniske Universitet, og Niels Hørbye Christiansen fra virksomheden DNV Danmark og Danmarks Tekniske Universitet.

Sofie Trier har med afsæt i sin ph.d.-afhandling skrevet en populært formidlet artikel om, hvorfor det er så svært at lave en insulinpille, så diabetikere kunne slippe for indsprøjtninger. Her får man gode og pædagogiske forklaringer på, hvordan fordøjelsessystemet virker – og efterlades med håb om, at det faktisk godt kan lade sig gøre at forske sig frem til insulinpillen. Sofie Trier afslutter sin ph.d. i sommeren 2015. 

Niels Hørbye Christiansen skriver om kunstig intelligens i neurale netværk og får forklaret et uendeligt kompliceret emne ved hjælp af en parallel mellem den kunstige intelligens og den ægte vare i øverste etage. Han er tæt på at afslutte arbejdet med sin ph.d. 

Begge artikler vil blive bragt på Videnskab.dk i nærmeste fremtid.

Videnskab.dk har deltaget i bedømmelsesudvalget sammen med Maja Horst, der har forsket i forskningsformidling og nu leder Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, samt repræsentanter for Danish Industrial PhD Associations bestyrelse.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk