Blog: Så galt kan det gå, hvis satellitterne en dag sætter ud
Hvordan ville livet være på Jorden, hvis satellitterne satte ud? Det tankeeksperiment undersøges i et af de seneste indlæg i Videnskab.dk's blog-univers, hvor du også kan læse, hvordan man træner ghanesiske jordemødre med smartphones, og hvad man egentlig kan bruge humanister til.

Med stadig flere satellitter er der en fare for, at sammenstød (som i dag er sjældne) kommer ud af kontrol, skriver Henrik og Helle Stub i deres seneste blogindlæg om en verden uden satellitter. (Foto: Shutterstock)

Med stadig flere satellitter er der en fare for, at sammenstød (som i dag er sjældne) kommer ud af kontrol, skriver Henrik og Helle Stub i deres seneste blogindlæg om en verden uden satellitter. (Foto: Shutterstock)

Til dagligt tænker vi nok ikke så meget over det. Men de tusindvis af satellitter, som er i kredsløb rundt om Jorden, har en stor indflydelse på, hvordan det moderne samfund fungerer, og hvordan vi lever vores liv i dag. 

Hvis satellitterne en dag satte ud, ville vi kunne mærke konsekvenserne allerede få dage efter nedbruddet.

GPS-systemer ville gå ned, og det kunne påvirke bil- og flytrafikken. Computersystemer, der afhænger af GPS-teknologien, ville også sætte ud - og det ville blive startskuddet til en ny finanskrise, som ville være langt værre end den i 2008.

De følgende måneder ville vi opleve endnu værre konsekvenser af satellit-nedbruddet, og det ville betyde, at det globale samfund ville blive brudt ned til små lokale enheder, som hver især ville kæmpe for overlevelse.

I indlægget 'En verden uden satellitter' har bloggerne Henrik og Helle Stub, som begge er Cand Scient'er i astronomi, fysik og matematik, opstillet et tankeeksperiment, hvor de udforsker, hvordan livet mon ville være på Jorden, hvis alle satellitterne satte ud. Selvom det kan lyde urealistisk, at et sådan nedbrud ville ske, vurderer de to bloggerne, at der er flere realistiske scenarier, som ville kunne få de mange satelitter til at sætte ud. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor henter vi ikke rumskrot ned?

Er dommedagen nær? Eller skal vi stole på, at satellitterne kan klare skærene – på trods af dystre udsigter til voldsomme solstorme og satellit-sammenstød? Læs blogindlægget, og vurdér selv.

Andre spændende blogs, du kan læse i juleferien

Hvis en 'dommedags'-blog alligevel er for meget i denne søde juletid, skal du måske kaste dig over et af de andre nye blogindlæg, som ligger på Videnskab.dk's blogside.

Her kan du få et overblik over nogle af de mest interessante indlæg, der har været bragt i den seneste tid:

Pludselig arbejdsgiver for 85 ghanesiske forskningsassistenter

I Ghana står 140 jordemødre fra 15 forskellige hospitaler klar til at deltage i et forsøg, der skal ruste dem til at klare udfordringerne på de ghanesiske hospitalsgange.

I projektet vil man undersøge, om de jordemødre, som får træning fra en smartphone, klarer sig bedre end dem, der ikke får træningen. Det fortæller Christina Marie Braüner, der selv er jordemoder, Master of Public Health og ph.d.-stipendiat ved Institut for Folkesundhed fra Aarhus Universitet, som leder projektet.

Du kan læse mere om projektet i blogindlægget 'Pludselig arbejdsgiver for 85 ghanesiske forskningsassistenter', hvor du også finder en video med Harriet, der er én af de ghanesiske forskningsassistenter, som har deltaget i forsøget.

Kan hvirvelløse forsøgsdyr være bedre end pattedyr?

Kan man bruge forsøgsdyr, der ikke er tæt beslægtet med mennesket, til forsøg, der skal fortælle noget om menneskets fysiologi? Umiddelbart ja, hvis man kigger på videnskabshistorien.

Nogle hvirvelløse dyr har nemlig nogle unikke fordele, som pattedyr ikke har. Blandt andet har de har et mindre antal celler, og det kan give et bedre indblik i de forskellige systemer i kroppen.

Aage Kristian Olsen Alstrup, der er dyrlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital har i sit indlæg 'Kan hvirvelløse forsøgsdyr være bedre end pattedyr?' taget et kig på den historiske udvikling inden for brugen af forsøgsdyr, og hvilke fordele de hvirvelløse forsøgsdyr har i forhold til pattedyr.

Hvad skal vi med humanister?

Humanisterne har et forklaringsproblem. Det mener Martin Ledstrup, der er PhD-stipendiat ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

I sit blogindlæg 'Ordet er dit: Hvad skal vi med humanister?' skriver han, at det er blevet sværere at svare på, hvad humanister kan bruges til, og at danske politikere ikke længere kan forklare, hvilken værdi humanistisk viden har.

Men hvordan fanger humanisterne så befolkningens opmærksomhed? Skriv dit bud inde på bloggens kommentarfelt og bliv en del af debatten.

Forskere har ikke pligt til at formidle, forskning ER formidling

Formidlingen af forskningsstudier er blevet for teknisk og har bevæget sig for langt væk fra hverdagssproget. Det mener Gunver Lystbæk Vestergård, der er ErhvervsPhD-studerende ved Experimentarium og har skrevet blogindlægget 'Forskere har ikke pligt til at formidle, forskning ER formidling' om emnet.

Ifølge bloggeren er det en skrøne, at forskningen er blevet for faglig kompleks, så den ikke kan formidles i et sprog, hvor alle kan være med.

Derudover er hun stor fortaler for, at forskningens budskab skal fremstå præcist og forståeligt på begrænset plads, uanset hvem man taler til. En dygtig forsker behøver nemlig ikke at være en dygtig formidler - men en dygtig forsker har respekt for formidlingen. Også den folkelige del.

Er du enig? Du kan give din holdning til kende i debatten inde på bloggen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.