Blog om psykedelisk terapi: Er LSD det nye vidundermiddel til kræftpatienter?
Et skud LSD booster humøret over længere tid hos kræftpatienter, viser ny forskning. Men hvad er det stoffet kan, som almindelig terapi mangler? Det er et af de emner, der berøres i Videnskab.dk’s seneste blogs, hvor du også kan få nyt syn på flygtninge og læse om 10 skræmmende dommedagsscenarier.

LSD er kendt som et bevidsthedsudvidende stof og spillede en stor rolle i 1970'ernes eksperimenterende hippiebevægelse. Der er tidligere blevet lavet psykoterapeutiske forsøg med stoffet, men alvorlige følgevirkninger som psykoser og selvmord fik sat en stopper for psykiatriens LSD-flirt. Nu er stoffet endnu engang tilbage på forsøgsstadiet i den medicinske verden. (Foto: Flickr)

LSD er kendt som et bevidsthedsudvidende stof og spillede en stor rolle i 1970'ernes eksperimenterende hippiebevægelse. Der er tidligere blevet lavet psykoterapeutiske forsøg med stoffet, men alvorlige følgevirkninger som psykoser og selvmord fik sat en stopper for psykiatriens LSD-flirt. Nu er stoffet endnu engang tilbage på forsøgsstadiet i den medicinske verden. (Foto: Flickr)

Et syretrip på LSD tager maks 10 timer, men langtidseffekten kan vare i både måneder og år.

Det viser en opfølgende undersøgelse af et schweizisk studie fra april, hvor dødeligt syge kræftpatienter blev behandlet med LSD.

De involverede patienter bekræfter nu, syv måneder efter undersøgelsen, at de stadig oplever markante forbedringer i både humør og livskvalitet.

I blogindlægget 'LSD-terapi forbedrer livskvaliteten hos dødeligt syge' ser hjerneforsker Sebastian Leth-Petersen nærmere på, hvorfor stoffet er så effektivt mod depression.

LÆS OGSÅ: 'Depression skal kureres med psykedeliske stoffer'

Et møde med det fortrængte

En af grundene er, at patienterne får muligheden for at stå ansigt til ansigt med uforløste episoder fra fortiden, der gennem tiden er blevet fortrængt, mener forskerne.

Selv siger en af testpatienterne om oplevelsen med LSD:

»Det er virkelig svært at forklare, men det var noget, som jeg ikke havde oplevet før, og som virkelig åbnede nogle døre, jeg ikke kunne have åbnet så godt gennem et 20 ganges psykoterapi-forløb.«

Bør vi i fremtiden tage LSD som medicinsk behandlingsmetode alvorligt? Læs med i bloggen og vurdér selv, hvad du synes.

Mange andre gode blogs

Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Her kommer en kort opsamling af nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været bragt i den seneste tid:

Danmark som flygtningeland: Et 100 års perspektiv

Når vi snakker flygtninge-indvandrerdebat koncentrerer den sig typisk kun om det, der foregår her og nu. Det får flygtningeproblematikken til at fremstå nutidig, men set i et 100 års perspektiv har Danmark faktisk været vært for verdens nødlidende i mange år.

Kan du eksempelvis huske, at vi under den Kolde Krig tog imod cirka 4.400 kommunisme-flygtninge fra Polen og Ungarn?

Professor i kultur- og sprogmødestudier Garbi Schmidts blogindlæg giver dig et historisk indblik i den debat, som alle har en mening om, men få en historisk indsigt i.

Asteroidenedslag og andre katestrofescenarier

Hvor stor en trussel er det ukendte rum egentlig for os jordboere? Og hvor stor en trussel er vi for os selv?

Det og andre katestrofespørgsmål besvarer astro-bloggerne Henrik og Helle Stub i denne dommedags-profeti af et blogindlæg.

Få en gruopvækkende gennemgang af de 10 mest sandsynlige fremtidstrusler for Jordens undergang.

Google gør klar til en robottid

Fremtiden kan være en skræmmende størrelse. Men hvorfor ikke tro på den? Det har Google valgt at gøre.

Den seneste tids investeringer i robotter og kunstig intelligens viser, at Google er på vej til at blive meget mere end en søgemaskine.

Læs om chancerne for en fremtidscomputer, der kan samarbejde med din korttidshukommelse.

Ball-musik – Om AC/DC og bolddrengesang

Der er tydeligvis gået sport i musikken efter AC/DC’s hårdtslående nummer Play Ball har indtaget en amerikansk reklame for baseball.

Formålet er, gennem ørefængende basrytmer, at formidle sportens præstationsunivers og motivere seeren til at yde sit bedste.

Play ball betyder nemlig ikke kun at spille bold. Udtrykket kan også bruges om at gøre sit bedste eller at træde i karakter.

Hvad AC/DC ellers kan gøre for sporten, kan du læse i professor Nicolai Jørgensgaard Graakjærs rockede blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker