Bliv klogere på fremtidens samfund
Som optakt til ESOF 2014 har Videnskab.dk samlet en række artikler om de forskellige temaer, som du kan se ved at følge linkene i artiklen.

Science in the City-festivalen holdes i Carlsberg Byen fra den 21.-26. juli, sideløbende med den videnskabelige og videnskabspolitiske konference, ESOF. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Science in the City-festivalen holdes i Carlsberg Byen fra den 21.-26. juli, sideløbende med den videnskabelige og videnskabspolitiske konference, ESOF. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Det sker under den videnskabelige og videnskabspolitiske konference, ESOF. På samme tidspunkt (21.-26. juni) afholdes Science in the City-festivalen i Carlsberg Byen. Science in the City er en oplevelsesfestival med gratis adgang for alle.

Indholdet på Science in the City-festivalen er tæt koblet til konferencen:

»Visionen bag ESOF er at sprede kendskab til videnskab I det offentlige og for at styrke ‘broerne’ mellem videnskaben og samfundet, der er synonymt med Euroscience. Konferenceprogrammet er tværfagligt og programmet er akkompagneret af et ambitiøst outreach-program,« skriver formand for ESOF2014, professor Klaus Bock på konferencens hjemmeside.

ESOF2014 har derfor otte videnskabelige temaer, som alle har fokus på fremtidens samfund.

Som optakt til både konferencen og festival har Videnskab.dk samlet en række artikler om de forskellige temaer, som du kan se ved at følge linkene herunder.

Fremtidens sundhed

De senestes år har videnskabelig og teknologisk udvikling bidraget til den store udvikling af individuel sundhed og for samfundet. Hvad er vejen til forbedret sundhed i verden? Hvordan vil videnskaben, teknologien og innovation bidrage til denne udvikling? Hvad er de største udfordringer og muligheder?

Neuroscience

Hjerneforskning og kognitiv neuroscience har åbnet op for forståelse af det menneskelige sind. Hvad skal vi bruge denne viden til? Hvad er konsekvenserne for tænkning og handling i akademisk-, politisk- og kommercielt liv? Og skulle ny viden om hjernen ændre vores opfattelse af mennesket?

Globale ressourcer

Naturressourcer er essentielle for at opretholde basal menneskelig velfærd, eksempelvis drikkevand og mad. Endvidere er naturressourcer nødvendige i industrien, for at fremstille produkter, eksempelvis metal, særlige jordarter, vand og biomateriale. Behovet for ressourcer stresser økosystemer og økonomisk udvikling. Hvordan kan videnskabelig og teknisk udvikling sikre en effektiv og rettidig respons for det globale behold for ressourcer?

Læring

Godt uddannede og vidende borgere er essentielle for inkluderede og dynamiske samfund. Men hvilke egenskaber og hvilken viden er nødvendig i fremtiden? Og hvordan skal vi lære dem? Er dagene for de nationale uddannelsessystemer ovre og kan videnskaben og teknologien forbedre den måde vi lærer på?

Grøn økonomi

Flere forskere, politikere, firmaer og interesse organisationer ønsker en grøn økonomi, der forbinder fortsat økonomisk vækst med et bæredygtig, globalt økosystem. Kan videnskaben og teknologien levere denne overgang?

New Tech Future

Den fundamentale forståelse af materialer har ændret rammen på ingeniørvidenskaben og produktionen. Endvidere har fremskridtet inden for information- og kommunikationsteknologier ændret vores perception af hvad der konstituerer virkeligheden. Hvor vil det næste videnskabelige gennembrud tage os hen?

Fremtidens byer

Prognoserne siger, at fremtiden vil være urbaniseret. Så den store udfordring er nødt til at foregå i urbane omgivelser. Endvidere er byerne nødt til at opretholde og forbedre de urbane områder som levedygtige-, vitale- og tilgængelige områder – hvordan kan videnskaben, teknologien og innovation bidrage til løsningsdesignet?

Demokrati og videnskab

Videnskaben og forskere kan fremme, afbryde eller berige den demokratiske beslutningsproces. Hvornår skal videnskaben være den privilegerede vidensudbyder og hvornår er forskerne borgere? Hvad skal arbejdsfordelingen være mellem fakta og normer; mellem videnskab og demokrati?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker