Popmusikken indtager Videnskab.dk
I den kommende tid kan du læse overraskende artikler om dansk populærmusiks historie på Videnskab.dk. Vi interviewer forskeren bag artiklerne.

Fremover kan du hver uge læse overraskende artikler om dansk populærmusiks historie her på videnskab.dk. Artikelserien har vi døbt Ugens Hit. (Foto: Colourbox)

Fremover kan du hver uge læse overraskende artikler om dansk populærmusiks historie her på videnskab.dk. Artikelserien har vi døbt Ugens Hit. (Foto: Colourbox)

Det kommer nok bag på de fleste, at den gamle slager ’Så går vi til enkebal’ med Katy Bødtger i virkeligheden er en amerikansk salme.

Og at mange af fortidens store dansk pophits i virkeligheden er skrevet i lande som Frankrig og Italien. 

Det er bare nogle af de overraskende ting, som populærmusikforsker Henrik Smith-Sivertsen skriver om på Det Kongelige Biblioteks website i artikelserien ’Ugens Hit’.

Som forskningsbibliotekar med ansvar for populærmusik, skriver han artikler om sange, der har ligget på de danske hitlister i perioden 1963 til 77.

Videnskab.dk har nu indledt et samarbejde Det Kongelige Bibliotek, og fremover kan du derfor også finde de ofte overraskende historier fra dansk populærmusiks historie her på sitet.

Derfor har vi stillet Henrik Smith-Sivertsen en række spørgsmål om hans forskning. Og hvorfor han synes, det er vigtigt at bruge tid på populærmusik?

Hvorfor er det vigtigt, at vi forsker i popmusik?

»Populærmusik har siden midten af det 20. århundrede fyldt enormt meget i vores hverdag. Det er en af de kulturformer, vi møder aller mest. Så selvfølgelig er det relevant at forske i populærmusik,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

»Og hvis man interesser sig for værdier, og hvad mennesker kan lide og ikke kan lide, er musik også relevant. Musik bliver diskuteret, og vi prøver at finde ud af, hvem andre folk er via deres musiksmag. Vis mig din pladesamling, og jeg kan sige dig, hvem du er. At man tror, at man kan det, er interessant.«

Der er sikkert mange, der synes, at det lyder fedt at tjene penge på at lytte til popmusik. Hvad har du gjort for at blive popmusik-forsker?

»Min indgang til populærmusikken er lidt utraditionel. Jeg er uddannet teolog. Og i slutningen af mit studie beskæftigede jeg mig med, hvordan præster kan fange folks opmærksomhed med deres formidling.«

»I gamle dage var præsten en af de mest højtuddannede i samfundet, og han var en af få formidlere sammen med skolelæreren og lægen. Men i dag er der mange flere, der lever af at formidle, og det skaber nye udfordringer for præsterne.«

»I stedet for at undersøge Folkekirkens måde at kommunikere på, begyndte jeg at se på, hvordan de succesfulde kommunikatører gør. Jeg begyndte derfor at beskæftige mig med populærkultur og populærmusik.«

Hvilke overraskelser har din forskning givet dig?

»Jeg er overrasket over, hvor centralt det har været at oversætte sange.«

Fakta

Læs allerede nu den første artikel i serien Ugens Hit her.

»I virkeligheden har det vist sig, at utroligt mange sange kommer fra helt andre lande end England og USA, som ellers har været dominerende siden 1960'erne. De stammer blandt andet fra Sverige, Tyskland og Italien.«

»Det mest overraskende har været, hvor central Sverige og svensk musik har været i forhold til dansk populærmusik.«

»Sverige har side starten af 60'erne været fuldstændig dominerende i Skandinavisk populærmusik. Derfor kan man netop læse rigtigt meget om svensk populærmusik i mine artikler.«

»Når jeg beskæftiger mig med musik fra perioden 1963-77, ender jeg stort set altid i Sverige. Det gør jeg, fordi det var dem, der ejede musikken fra udlandet.«

»Det synes jeg, har været dybt interessant at opdage. Og at sammenholde opdagelserne med den traditionelle pop- og rockhistorie. Jeg prøver at rette op på en skrævvridning af kulturhistorier. Og det er faktisk også en del af mit brændstof, når jeg skriver mine tekster om populærmusik. Jeg synes selv, det er skægt at opdage, at sange kommer fra helt andre steder, end man skulle tro.«

Hvad mener du med, at sangene kom fra andre steder, end man skulle tro?

»Mange af de sange, vi i dag kender som de danskeste danske, er i virkeligheden oversættelser.«

»Jeg vidste for eksempel ikke, at ’Tårer taler sandt’ med Bamse var en italiensk sang. Eller at ’Så går vi til enkebal’ var en amerikansk salme.«

»Før i tiden oversatte man udenlandske hits som det mest naturlige i verden. Går man tilbage og ser på hitlisterne fra 1953, kan man se, at man systematisk oversatte alt, hvad der kom udefra. Og en sang kunne sagtens ligge på hitlisten i ti versioner indspillet af forskellige kunstnere og i to forskellige sprog.

»’Der sidder en vovse i mit vindue’ kom for eksempel på hitlisten i en version med en amerikaner. Ugen efter kom også en englænder til. Og efter nogle uger lå der både en række danske og engelske versioner på listen.«

Hvordan kan det være?

»Det handler om, at der var en helt anden tankegang i musikindustrien dengang. Hvis tankegangen fra dengang skulle føres op til i dag, ville det svare til, at der altid kom en dansk version af Lady Gagas nyeste hit.«

»Men i dag tænker man i originaler. Man værner om originalerne.«

»Hvis der skal laves en oversættelse af Bob Dylans sange til dansk, skal de først omkring Dylans pladeselskab. Der sidder nogle folk og vurderer, om oversættelserne passer med indholdet i Bob Dylans originale sang.«

Mange af de sange, vi i dag kender som de danskeste danske, er i virkeligheden oversættelser. For eksempel er ’Tårer taler sandt’ med Bamse en italiensk sang. (Foto: Lhademmor)

»I gamle dage havde man bare oversat sangen og indspillet den. Hans sang ’Blowing in the wind’ fra 1963 findes i et hav af versioner på tysk, svensk, dansk og italiensk. For sådan gjorde bare man dengang.«

Hvad laver du, når du ikke skiver ’Ugens Hit’?

»Det er en af musik- og teaterafdelingens primære opgaver at sørge for, at man om hundrede år kan gå på det Kongelig Bibliotek og se, hvordan musikken var i 2011, 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Det er min primære opgave at sørge for, at populærmusikken er med.«

»Jeg har nok materiale til at gå i gang. Der er allerede samlet meget på Det Kongelige Bibliotek. Men der er også så småt begyndt at poppe ting ind.«

»Jeg samler al tænkelig dokumentation. Også originalmanuskripter til populære sange. Indsamlingen begynder godt nok først for alvor til næste år.«

»Vi har en kæmpe stor jazz-samling, som jeg kommer til at bruge resten af året på at gå igennem. Der er originale noder fra Svend Asmussen og Sven Gyldmark fra 50'erne. Men vi ligger eksempelvis også inde med ting fra Anne Linnet og dansktopmusikerne Lis og Per. Og Poul Kjøller er på vej.«

»Bredden viser noget om, at Det Kongelig Bibliotek i virkeligheden opfatter kulturarv meget bredt. Vi har også folk til at sidde og forske i computerspil og andre kulturformer.«

Hvad ville være det fedeste originale manuskript at få fingrene i?

»Det er målet at komme så bredt rundt, som muligt. Vi er ikke kun ude efter koryfæer, men også upcomming musikere og lokale musikere.«

»Der er bare det problem, at populærmusik ikke findes i manuskriptform på samme måde som klassisk musik.«

»Populærmusik er også noget, man spiller sig frem til i studiet eller på computer. Vi skal finde ud af, hvordan vi løser det problem med medieformerne,« fortæller Henrik Smith-Sivertsen.

Læs allerede nu den første artikel i serien Ugens Hit her.

Henrik Smith-Sivertsens tidligere artikler om popmusik – Ugens Hit – findes på en særlig webside, lavet af Det Kongelige Bibliotek. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.