Tusindvis af danske elever har i den kommende tid skolestart på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Men hvad er opskriften på en god skolestart, og kan du selv være med til at skabe nogle trygge og givende rammer for dig selv - eller dit barn?
Videnskab.dk giver dig i dette tema forskernes bud på den gode skolegang. Læs alt om den perfekte madpakke og lærer, og få samtidig gode tips til trivsel, læring og studiestart.
Vidste du, at der i Danmark er 10 års undervisningspligt men ikke skolepligt i folkeskolen?
Det er helt op til forældrene at bestemme, hvordan deres børn skal undervises.
Kravet er, at elever skal modtage undervisning, der kan måles med, hvad der kræves i folkeskolen. Men dette kan også opfyldes på en friskole, en privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.
Størstedelen vælger dog grundskolen til deres børn. I skoleåret 2018/2019 startede 61.337 børn i børnehaveklasse. Alligevel var antallet af hjemmeunderviste børn på landsplan 475 i skoleåret 2016/2017.