Middelalderen - broen mellem antikken og moderne tid.
500 år, der gav Danmark kristendommen, Kalmar-unionen og korstogene.
I Danmark dækker begrebet over perioden fra omkring år 1000, hvor Danmark knapt var blevet samlet til ét kongerige, til 1536, hvor Martin Luther startede reformationen.
De mellemliggende århundreder bød på det stockholmske blodbad, pesten, Grevens Fejde og ikke mindre end seks kongemord.
Vi gik fra runer til latin, Københavns Universitet blev grundlagt og videnskaben tog sine første spæde skridt.
I dét lys er det nok intet mysterium, hvorfor vi her på Videnskab.dk byder dig velkommen til vores artikler om Middelalderen
Seks kongemord, siger du? På kun 500 år?
Nej, seks bekræftede kongemord. Inden for 200 år.
Den første af de seks danske konger, der i denne periode måtte lide døden for en andens hånd, var Knud den Hellige, også kendt som Knud 4., eller bare Knud Svendsen. Han regerede kun fra 1080 til 1086, fordi han i 1085 gjorde sig noget upopulær; han samlede et togt, der skulle invadere England, men sejlede aldrig afsted. Da høsten nærmede sig fik mændene ikke lov at tage hjem og passe deres gårde.
I oprøret, der fulgte, blev Knud fanget i Sankt Albani Kirke i Odense, hvor han blev dræbt.
Det sidste af de seks kongedrab er også det mest famøse: Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade.
Den 22. november, 1286, søgte kongen ly i en jagthytte eller lade i Finderup udenfor Viborg, men om natten blev han dræbt af 56 stik.
Otte mand blev dømt fredløse for mordet, men mysteriet om, hvem der egentlig slog den unge konge ihjel, er aldrig blevet opklaret. Det brutale drab har optaget eftertiden som kun meget få begivenheder i dansk historie kan - der er sågar skrevet en opera om det.
De øvrige fire dræbte konger var for øvrigt Niels af Danmark (dræbt 1134), Erik Emune (dræbt 1137), Knud 5. (dræbt 1157) og Erik Plovpenning (dræbt 1250).
Det var farligt at være dansk konge i højmiddelalderen.