Kunstig intelligens - eller Artificial Intelligence (AI) - vinder frem i alle aspekter af vores liv; fra vores Google assistent, over anbefalinger på YouTube til spamfilteret i vores mailbox.
Samtidig bruges machine learning og AI i stadig højere grad i forskningen, hvor kunstig intelligens har kunnet forudsige, hvordan proteiner folder sig og har speedet udviklingen af vacciner op.
På Videnskab.dk følger vi med i udviklingen af AI. Fra nye banebrydende studier, der implementerer kunstig intelligens til diskussionen om de etiske kvababbelser omkring tænkende robotter - her kan du finde det hele!
Science Fiction har længe været dybt fascineret af tanken om en maskine, der tilsyneladende føler og tænker.
I ‘Blade Runner’ ved replikanterne ikke nødvendigvis selv, at de ikke er mennesker, og i ‘The Matrix’ og ‘The Terminator’ har robotterne overtaget verden. Og så er der ‘Ex Machina’, hvor vores unge hovedperson øjensynligt er den menneskelige komponent i en såkaldt Turing-test - en test, maskinen lader til at bestå.
Turing-testen har navn efter den britiske matematiker Alan Turing, der grundlagde datalogien og knækkede tyskernes Enigma-kode under Anden Verdenskrig. Testen går ud på at afgøre, om en maskine kan ‘forklæde sig’ som menneske ved at virke menneskeligt intelligent - med et menneske som testperson. Testpersonen må i sagens natur ikke vide på forhånd, om de interagerer med en maskine, og gætter de det ikke, har maskinen bestået testen.
Men sandsynligvis bliver du jævnligt udsat for en slags Turing-test. Det sker i form af de såkaldte CAPTCHA-test - det er dem, der beder dig udpege alle billeder med broer eller vejskilte, før du bliver lukket ind på en hjemmeside
Og således kan man (med et glimt i øjet) sige, at maskinerne er begyndt at Turing-teste os.