Nogen siger, at det kan fodre alle verdens fattige og sultne - andre mener, at det er et uetisk eksperiment, der kan have katastrofale følger for miljøet og vores sundhed.
GMO står for Genetically Modified Organism, men du kender det måske under navnet gensplejsning - og måske har du allerede en holdning til det?
Hvad end du er passioneret fortaler eller standhaftig modstander (eller noget derimellem), kan du få noget ud af at læse med!
Videnskab.dk følger med GMO-debatten og bringer gode, videnskabelige argumenter fra begge fløje - både skrevet af vores dygtige journalister og af forskerne selv gennem ForskerZonen.
Når vi genmodificerer en organisme, klipper vi et gen ud fra arvemassen hos en anden organisme, der indeholder anlægget til de egenskaber, vi gerne vil give videre. Når genet sættes ind i sin nye vært er denne genmodificeret.
Men hvornår bruger vi teknologien?
Lige nu er landbruget den klart største bruger af gensplejsning, der kan gøre afgrøderne mere modstandsdygtige over for ting som insekter, sygdomme og koldt vejr.
Samtidig kan afgrøderne tilføres nogle egenskaber, der kan gøre dem endnu bedre egnede som mad. Tag for eksempel Golden Rice, en gensplejset ris-sort, der har et forhøjet indhold af A-vitamin. Det lyder måske underligt specifikt, men A-vitamin-mangel er et stort problem i mange udviklingslande.
GMO’er har altså nogle klare fordele - men der er ulemper.
Det kan for eksempel have utilsigtede konsekvenser for vores økosystemer, og så har vi stadig en ret begrænset viden om gen-teknologi, og det kan betyde, at vi kommer til at rode med noget, som vi ikke nødvendigvis kan rette op på.
Hvis du har mod på at få en god basis-forståelse af GMO-debatten, men ikke ved hvor du skal starte, har vi skrevet en Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen.