Danskerne er over de seneste mange år blevet ældre og ældre. Mænd bliver i gennemsnit 79,3 år og kvinder bliver 83,2 år gamle, og det er en stigning på omkring 6 år hos både det mandlige og kvindelige køn.
Selvom det er særdeles positivt, at den gennemsnitlige levealder stiger, betyder det også, at flere ældre bliver diagnosticeret med demens.
Demens er en sygdom, hvor de mentale færdigheder bliver svækket. Man ved ikke, hvorfor demenssygdomme opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.
Mellem 95-90.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark. Omtrent 50.000 af disse lider af Alzheimers sygdom.
Der kan være mange tegn på, at en person lider af demens. Ifølge National Videnscenter for Demens findes der 10 forskellige advarselslamper, der kan blinke, hvis en person muligvis lider af demens:
Glemsomhed
Besvær med at udføre velkendte opgaver
Problemer med at finde ord
Forvirring vedrørende tid og sted
Svigtende dømmekraft
Problemer med at tænke abstrakt
Vanskeligheder med at finde ting
Forandringer i humør og adfærd
Ændringer i personlighed
Mangel på initiativ
Man kan ikke helbrede demenssygdomme, men man kan behandle flere af symptomerne med medicin. Demens rammer oftest personer over 65 år, men det kan i flere tilfælde også ses helt ned i 40-50 års alderen.
Mere end 200 forskellige sygdomme medfører demens.