Snøft, snøft. Når det bliver forår er der en stor del af danskerne, der oplever, at deres næser begynder at løbe, øjnene løber i vand, eller også bliver man fanget i et nyseanfald.
Ovenstående er symptomer på pollenallergi, men det er langtfra den eneste form for allergi.
Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem overfor ellers normalt uskadelige stoffer, og udover pollen kan man for eksempel udvikle allergi overfor allergifremkaldende stoffer som dyr, fødevarer og husdyr, som man dagligt er i kontakt med.
Kroppens immunsystem er 'ansat til' at forsvare dig mod angreb fra fremmeste stoffer, hvilket blandt andet kan være bakterier, parasitter og virus.
Når kroppen udvikler en allergi, kan man sige, at den tager fejl af dine normale omgivelser, idet kroppen pludselig danner antistoffer mod stoffer i dine omgivelser, som ellers ikke er skadelige.
Allergener er navnet på de normalt uskadelige stoffer.
Du har større risiko for at udvikle allergi, hvis nogen i din familie har haft allergi eller har allergiske sygdomme. Man kan dog godt risikere at udvikle allergi, selvom ingen i ens familie lider af en allergi.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har allergi, kan du tage til lægen og få lavet en ‘priktest’ eller en blodprøve.