Hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige? Kan stoffer være med til at kurere psykiske sygdomme?
Hvilken type stoffer foretrak vikingerne, og kan man faktisk blive en dygtigere studerende ved at tage LSD?
I dette tema kan du dykke ned i forskningen i alkoholens og stoffernes alsidige verden, der indimellem er hård, men også forunderlig.
Selv et enkelt glas alkohol om dagen øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme. Men det er særligt skadeligt at indtage mange genstande på én gang. Det kan du læse om i artiklen 'En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?'
Realiteten er dog, at narkotika og berusende stoffer har fulgt mennesket i snart taget lige så lang tid som hunden, og selvom vi efterhånden burde have lært af sundhedsvidenskabens advarsler, er det stadig noget, mange indtager indimellem. Medregnet alkohol, forstås.
Så hvis du alligevel er på udkig efter 'news you can use' om at optimere din brandert eller bekæmpe tømmermænd bedst muligt, kommer forskningen og Videnskab.dk dig også til undsætning i dette tema.