I det øjeblik, du læser det her, er du en anelse ældre, end du var, før du klikkede dig ind på Videnskab.dk's hjemmeside.
At vi ældes er fælles for os allesammen. Alderdommen fører for de flestes vedkommende visdom, men også en række helbredsmæssige udfordringer med sig.
Alderdom er jo også det, de fleste af os dør af.
I artiklerne her i temaet kan du læse mere om, hvordan aldring ifølge forskningen påvirker din krop og dit sind - eller hvordan vi løser nogle af de udfordringer, der opstår i samfundet, hvor det grå guld bliver hængende i fortsat længere og længere tid.
Siden 1840 er menneskets forventede levealder vokset med 6 timer om dagen. Vil vi ende med at leve evigt? Du kan læse tre forskeres bud i artiklen 'Kan mennesket leve for evigt?'