Web-browser sætter ny verdensrekord
Med 8,3 millioner eksemplarer hentet ned på et døgn har den nye version af Firefox-browseren sat verdensrekord i downloads.

(Modelfoto: Colourbox)

(Modelfoto: Colourbox)

Den nye version af Firefox, verdens næstmest populære browser, har sat verdensrekord i download. Den nye browser blev downloadet 8,3 millioner gange på 'Firefox Download Day' den 17. juni.

Verdensrekorden venter lige nu på godkendelse hos Guiness Book of Records. Der er dog kun tale om en formalitet, da ingen tidligere har forsøgt at sætte en verdensrekord i klassen 'mest downloadede software på 24 timer'. Døgnet blev dog forlænget med godt en time, da serverne hos Mozilla, organisationen bag Firefox, gik ned i lige i starten af rekordforsøget.

Da der var mest pres på, sendte serverne 17.000 kopier i minuttet af den 17 mb store fil ud til brugere i 200 forskellige lande.

Firefox er i øjeblikket installeret i lidt under 19 procent af hele verdens computere, der går på nettet, og man forventer, at browseren krydser de 20 procent i år. Mens dette skrives er der downloadet over 12 millioner kopier af den nye version.

Ræven er en panda

Da Firefox kom til verden i 2004, skulle den egentlig have heddet FireBird. Men det navn var der nogle andre, der havde copyright på. I sidste øjeblik blev navnet ændret til Firefox, direkte oversat som 'ildræv', og logoet blevændret meget hurtigt.

Men i virkeligheden er ræven ikke en ræv, det er en panda. Den røde panda bliver kaldt firefox i USA, fordi den er rød og ligner en ræv. Mozilla har bevidst lavet logoet, så det mere ligner en ræv end en panda, da man synes bedre om ræven som symbol.

Logoet for den digitale Firefox

Tjek selv de seneste tal her.

Hurtig ræv
Firefox 3 er af det amerikanske it-medie ZDnet blevet testet som den hurtigste browser på markedet.

Den er næsten ti gange hurtigere end Microsofts Internet Explorer, verdens ellers suverænt mest brugte browser. Apples Safari er dog næsten ligeså hurtig som Firefox 3.

The real thing: En rød panda - Ailurus fulgens. Foto: Christophe Eyquem

Microsoft forventes snart at lancere en ny version af Internet Explorer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.