Vild video: Se 60 års rumaffald samle sig om Jorden på 1 minut
Siden vi mennesker sendte den første satellit i kredsløb om Jorden, har vi nået at svine rigtig meget. På 60 år har vi skabt flere end 20.000 kendte stykker metal, der svæver rundt over os. Flere kommer til.

Mennesker roder. Ikke bare her på Jorden, men også i rummet. Nu kan du se alt det affald, vi har sendt ud i rummet de sidste 60 år i en ny animation, der er lavet af en engelsk astronom.

Det første rumskrald opstod i 1957, hvor Sovjetunionen opsendte Sputnik, en cirka 60 centimeter bred satellit der udsendte radiobølger. Et stykke af raketten, som sendte satellitten i kredsløb om Jorden, blev hængende i kredsløb om Jorden. Året efter sendte USA sin egen satellit, Explorer 1, afsted.

Ifølge Sciencemag.org har næsten alle rummissioner skabt nyt affald i rummet. Enten fra affyringsmoduler eller raketter, genstande som falder af satellitter eller uheldige kollisioner.

På videoen øverst i artiklen, kan du se hvordan mængden af affald er vokset gennem tiden.

Mængden af affald eksploderede efter kinesisk kollision

Da Sovjetunionen i 1961 sendte Yuri Gargarin i rummet som det første menneske, svævede omkring 200 stykker rumaffald rundt i rummet.

I 1980 havde vi haft en mand på Månen, og vi var oppe på 5.000 objekter i kredsløb om Jorden. På grund af den påbegyndte udforskning af det ydre rum, var stumperne ikke længere små. Der var nu hele raketmotorer i rummet over Jorden.

Antallet af genstande holdt sig nogenlunde stabilt på 9.000, indtil der pludselig i 2007 skete noget. Et kinesisk missil eksploderede under en test, og der fløj yderligere 2.000 metalklumper ud i rummet.

Men som om det ikke var nok, kolliderede to store satellitter i 2009, og yderligere 2.000 genstande kunne tilføjes til regnestykket, skriver Sciencemag.org.

Rumaffald flyver med 27.300 km i timen

I dag har vi omkring 20.000 stykker af metalaffald, der er bredere end fem centimeter eller større end et æble. Og det er bare dem vi kender til. Og selv om fem centimeter ikke lyder af så meget, så er de på grund af deres hastighed på 27.300 kilometer i timen i stand til at gennembore en metalvæg.

Ud over de store genstande er der også op til hele 300.000 små objekter, som er større end én centimeter, ifølge en af NASA's rapporter fra 2009.

I fremtiden kommer der helt sikkert endnu mere affald, og det gør det farligere at sende mennesker ud i kredsløb om Jorden eller længere væk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk