Vild teknologi fjerner fantomsmerter med virtuelle kropsdele
Forskere har udviklet en ny metode, der effektivt kan lindre fantomsmerter efter en amputation. Metoden bygger på et computerprogram, der gør patienten i stand til at se sig selv med en virtuel kropsdel og derefter styre den med sine tanker.

Mennesker, som mister en arm eller et ben, oplever ofte fantomsmerter. Det vil sige, at de har ondt i den manglende kropsdel, som om den stadig var der.

Smerterne rammer op mod 70 procent af de amputerede patienter, og tilstanden kan være kronisk og nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Hidtil er famtomsmerter blevet behandlet med alt fra spejlterapi (se faktaboks) til medicinering, akupunktur og hypnose. I mange tilfælde har behandlingerne dog ingen eller meget ringe effekt.

Men nu har et svensk forskerhold med en dansker iblandt fra Chalmers University of Technology udviklet en ny metode med et yderst lovende potentiale. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Neuroscience, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Bygger på et samspil af teknologier

Den nye metode er baseret på en kombination af forskellige teknologier (se også videoen ovenfor):

  • Først måles signaler fra musklerne i stumpen vha. elektroder.
     
  • Signalerne bliver herefter oversat til bevægelser af komplekse algoritmer.
     
  • Patienten kan så se sig selv i real time på en computerskærm med en virtuel arm, som han kan styre med sine tanker.

Patientens smerter forsvandt

I den 'udvidede virkelighed' på computeren kan patienten se sig selv med en virtuel arm, som han kontrollerer vha. muskelsignaler i armstumpen. Følelsen giver patienten så livagtig en fornemmelse, at han føler, han har fået sin arm tilbage. (Foto: Creative Commons Attribution)

Metoden er blevet testet på en patient, som havde lidt af fantomsmerter, siden han mistede sin højre arm 48 år tidligere. Smerterne varierede fra moderate til uudholdelige og forsvandt aldrig helt.

Dette ændrede sig, efter patienten gennemgik et behandlingsforløb med den nye metode. Hans smerter blev drastisk reduceret, og han oplevede pludselig perioder, hvor han var helt smertefri, ligesom han ikke længere vågnede om natten med intense smerter, som han ellers havde gjort tidligere.

»Der er flere aspekter ved denne metode, som kombineret set kan være grunden til, at patienten oplever smertelindring,« forklarer den ledende forsker bag studiet, ph.D. Max Ortiz Catalan i pressemeddelelsen.

»De motoriske områder i hjernen, der skal bruges til at bevæge den amputerede arm, er blevet genaktiverede, og patienten får visuel feedback af computerprogrammet, hvilket narrer hjernen til at tro, at der stadig er en arm. Han oplever sig selv som et helt menneske, der har fået sin amputerede arm tilbage.«

LÆS OGSÅ: Fantomsmerter: Ny forskning skal snyde hjernen

'Augmented reality' gør armen livagtig

Fakta

Spejlterapi mod fantomsmerter blev introduceret i 1990'erne.

Metoden bygger på at snyde hjernen til at tro, at den manglende kropsdel stadig er der vha. visuel feedback til hjernen:

Den amputerede bevæger sin raske arm eller ben og skal samtidig forsøge at gøre de samme bevægelser med den manglende kropsdel. Fordi seancen foregår foran et stort spejl, som spejler bevægelserne på den raske side, får patienten en illusion om, at begge arme eller ben fungerer normalt.

Den ny metode er baseret på noget, der på engelsk hedder 'augmented reality' – på dansk kan dette oversættes til suppleret eller udvidet virkelighed. Augmented reality kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Men den ekstra information erstatter ikke virkeligheden; den udvider den.

Metoden har en fordel sammenlignet med for eksempel spejlterapi, som er baseret på visuel feedback fra den raske, modsatte arm eller ben og derfor ikke kan bruges til patienter, der har mistet begge arme eller ben.

»Vores metode adskiller sig fra tidligere metoder, fordi kontrolsignalerne kommer fra selve stumpen. Det sætter gang i det motoriske system, og kombinationen af det og den levende følelse, som augmented reality giver, kan være det, som giver patienten lindring,« siger Max Otiz Catalan i Chalmers University of Technology's pressemeddelelse.

Metoden skal testes i et klinisk studie

Næste skridt er et klinisk studie, som er blevet udformet i et samarbejde mellem Chalmers University of Technology, Sahlgrenska University Hospital, University of Gothenburg og virksomheden Integrum.

Tre svenske hospitaler og andre klinikker i Europa skal samarbejde omkring studiet, der er rettet mod patienter, der ligner patienten fra Max Ortiz Catalans case studie.

Forskergruppen har desuden udviklet et program, der kan bruges af patienterne hjemme hos dem selv. Dertil kommer en udvidelse af programmet, som er rettet mod patienter, der skal genoptrænes, for eksempel patienter der har været ramt af et slagtilfælde eller patienter med skader på rygmarven. Programmerne er i gang med at blive godkendt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.