Vandrende pind lærer robotten Hector at gå
Vandrende pinde er lidt ligesom, ja, pinde der kan gå. Men de er også gode til forskning, fordi de bevæger sig langsomt. Nu har forskere undersøgt deres gang for at bygge en robot-pind, der kan gå som insektet.

 

Hvordan kan en pind gå?

Altså en vandrende pind.

Det har en gruppe forskere fra Bielefeld Universitet fundet ud af, skriver New York Times.

Postdoc i biomekanik Chris J. Dallmann, professor Volker Dürr og professor Josef Schmitz, ved Bielefeld Universitet, har nemlig luret insektets gågang i et nyt studie, så de kan bruge det til at bygge gående robotter.

»I forhold til at gå, så opfører den vandrende pind sig, som om den er et fire-benet dyr,« fortæller Chris Dallmann.

Forskere har undersøgt hvordan vandrende pinde går, så de kunne bygge den gående robot Hector. (Foto: Shutterstock)

Det er altså til trods for, at det store insekt har seks ben.

Men forskerne har fundet ud af, at det ikke er dem allesammen, som bliver brugt til at gå. Den viden har forskerne brugt til at bygge en seks-benet robot, som går på samme måde som insektet.

Robotten kalder de Hector, og de håber, at den kommer til, at kunne gå lige så godt som den vandrende pind.

Se Hector i videoen øverst, som er lavet af New York Times.

 

Et super-nuser insekt

Vandrende pinde er populære blandt forskere, fordi de er nemme at lave forsøg med og simple at holde. De flyver ikke væk og bevæger sig så langsomt, at man kan se, hvad der sker.

Fakta

Vandrende pinde hedder på latin Carausius Morosus . De lever af blade og andet grønt. Carausius morosus spiser kun om natten. Insektet kan spille død hvis det bliver forskrækket. Pindende formerer sig ved parthenogenese, det betyder, at de gør det uden mænd. Eksperterne kalder vandrende pinde for 'det perfekte kæledyr'.

Kilde: New York Times

»Og så er de rigtig nuttede insekter,« siger Chriss Dallmann, der forsker i, hvordan nervesystemet styrer kroppens bevægelser.

Han begyndte at undersøge vandrende pinde, fordi de bevæger sig tilpas langsomt til, at han kan undersøge, hvordan deres hjerneaktivitet bliver oversat til bevægelse. Men ifølge ham, skal der kigges på langt mere end elektriske signaler i nervesystemet, og hvordan det påvirker musklerne.

»Det er også vigtigt at kigge på, de kræfter der ligger i ledene. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.«

 

Går den, så går den

Forskerne har sat små sensorer på det lille kræ, som måler, hvordan det bevæger sig. Så har de fået den lille fætter til at gå på en plade med trykmålere. På den måde har de altså kortlagt, hvilke ben den bruger til hvad.

Og det er ikke bare højre-venstre-højre- venstre for en fyr med seks ben. Insektet bruger faktisk slet ikke de forreste ben til at gå med, men bare til at føle sig frem.

De bagerste fire er der til gengæld spræl i. Bagbenene er dem med mest kraft i, og de skubber dyret fremad, når det går. De midterste ben er med til at standse og styre den vandrende pind, mens det er de fire bagben, der bærer dyrets vægt, som du kan se i videoen øverst.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.