Tre geniale opfindelser Danmark ikke var klar til
Geniale opfindelser kommer tit bag på verden. Videnskab.dk sætter spot på opfindere, der ikke fik den anerkendelse eller kommercielle udbredelse, de kunne have fortjent.

Forstår folk ikke dine vilde planer, og bliver dine ideer pludselig til virkelighed ti år efter, du har udtænkt dem?

Er du et overset geni, kan du trøste dig med, at du ikke er alene. Danmarkshistorien rummer mange bitre historier om opfindere, der kunne have fået det halve kongerige, havde verden omkring dem blot været parat til deres fantasifulde tanker.

Men det var den desværre ikke.

Videnskab.dk giver ideerne en smule af den opmærksomhed, de fortjener, når vi i denne artikel kigger nærmere på tre oversete eller undervurderede opfindelser.

Hvalfisken-en fantasifuld ubåd

I 1808 opstår en lys idé hos gardist i hæren Ole Johansen Winstrup (1782-1867).

I sit lille værksted på Sct. Peders Stræde i København går han i gang med at bygge en model af en ubåd, der bruger en propel som drivkraft og er formet som en hval. Han døber den Hvalfisken.

Winstrup beskriver i sin ansøgning til patentmyndigheden, at ubåden skal sejle ud med en dykker ombord. Fra Hvalfiskens top skal dykkeren stige ud og bore huller i skibe, der efterfølgende går til bunds.

Det er et fantasifuldt værn mod flådeangreb.

Her ses en dykker kækt på vej ud af ubåden kaldet Hvalfisken (Illustration af Winstrup, Rigsarkivet).

I 1807, året før gardisten går i gang med sit projekt, blev den danske flåde slæbt væk af englænderne. Winstrup har formodentlig været en patriot, der ville forhindre, at sådan et scenarium kunne gentage sig, forklarer Frank Allan Rasmussen, der er uddannet smed og historiker og i dag museumsleder på Industrimuseet Frederiks Værk.

Han er imponeret over Winstrups opfindelse:

»Det er et fantastisk projekt. Det er en tidlig ubåd, og propellen, der fungerer som drivkraft, er et eksempel på Winstrups evne til at tænke nyt,« siger han.

Kronprinsen bliver inviteret ombord

Ifølge Winstrups plan skulle dykkeren bore hul efter hul i skibet, sætte korkpropper ind i hullerne, og når der var boret tilstrækkeligt, skulle dykkeren fjerne alle korkpropperne, og skibet ville synke til bunds.

Winstrup lagde også en plan for, hvad dykkeren skulle gøre, hvis operationen blev opdaget undervejs.

»..skulde det skee, at de sætter en Tömmermand ud for at undersøge skibet, da bruges den Harpun, som ved Modellen er anviist,« skriver han i patentansøgningen.

I en artikel om opfindelsen i en af datidens aviser, inviterer Winstrup kronprinsen, den unge Frederik d en 6, på en tur i ubåden.

Invitation bliver naturligvis blankt afvist af kongehuset - den fare kan kronprinsen ikke udsættes for. Måske er opfinderens dristighed medvirkende til, at der ikke bliver givet patent på opfindelsen, forklarer Frank Allan Rasmussen.

Winstrups ubåd var cirka 10 meter lang og bevægede sig op og ned under neddykningen ved hjælp af skruer, der hang sammen med system af aksler og 'trætænder' (kaldet kamhjul). Med patentansøgningen medsendte han en række tekniske tegninger, der illlustrerede bådens funktioner blandt andet et system til belysning inde i ubåden. (Illustration Winstrup, Rigsarkivet)

Projektet bliver i al fald i sidste ende afvist af patentmyndigheden på grund af tekniske mangler.

Myndighederne lader til at overse, at Hvalfiskens propeller er en god idé, som blandt opfinderen John Ericsson, der var bosat i USA, fik patent på i 1838.

»Propellen var en af de fine ideer på Hvalfisken, som man kunne have videreudviklet, men det skete, så vidt vi ved, desværre ikke,« siger Frank Allan Rasmussen.

Apparat til Hurtigskrivning

Vi springer nu frem til 1870, hvor præst og forstander ved Døvstuminstituttet, Rasmus Malling Hansen (1835-1890), får 15 års eneret på sin opfindelse: skrivekuglen. En af de første brugbare skrivemaskiner i verden.

Rasmus Malling Hansens interesse for udviklingen af skrivemaskinen bliver vakt ad omveje.

Arbejdet som lærer for døvstumme har ledt ham ind på »vidtgaaende Undersøgelser« af danske sproglyde. Han har blandt andet undersøgt, hvor mange danske bogstaver man kan udtale, og hvor mange man kan skrive, per sekund.

I patentansøgningen skriver han om sine udregninger:

»I en vis given Tid kan da altsaa mundtlig siges 5 Gange saa mange Lyde, som der kan skrives Tegn; med andre Ord, man taler 5 Gange saa hurtigt, som man skriver.« (25. januar 1870).

Rasmus Malling Hansen forklarer i sin patentansøgning bogstavernes placering og vedlægger denne tegning af sit apparat (Illustration:Rasmus Malling Hansen, Rigsarkivets patentarkiv).

Det får ham til at overveje, hvordan man kan opnå en større skrivehastighed. Han konstruerer et »Apparat til Hurtigskrivning«.

Han har udtænkt et system. På hans skrivemaskine er de bogstaver, der oftest er i brug, anbragt strategisk ved de stærkeste fingre. Han skriver:

»Det beskrevne Apparat vil kunne faae en ikke ringe Anvendelse. Skrivehurtigheden bliver med Lethed 2 til 3 gange saa stor som den almindelige, og med Øvelse i Brugen af Apparatet maa der kunne naaes en Hurtighed lig Talehurtigheden.«

Succes – men intet kommercielt gennembrud

Malling Hansens får sit patent, det bliver underskrevet af Christian d.9 i 1870. Polyteknisk Læreanstalt skriver, at opfindelsen er »af stor Vigtighed« og »ganske original«.

Skrivekuglen modtager blandt andet hæder på Verdensudstillingen i 1872, men den slår aldrig kommercielt igennem.

Markedet bliver i stedet overtaget af de amerikanske skrivemaskiner under navnet Remington (patenteret i 1873), der overtager markedet.

»På det tidspunkt er skrivekuglen hurtigere at arbejde på, men Remington markedsfører deres skrivemaskine bedre. De har samtidig udviklet den, så den er blevet billigere,« forklarer Frank Allan Rasmussen.

Desværre tør ingen producent satse på at videreudvikle den danske skrivekugle. Da opfinderen Malling Hansen selv dør, forsvinder skrivekuglen fra markedet.

Den oversete kikkert

Den bøjelige kikkert, endoskopet, bruges i dag til undersøgelser af blandt andet mave, luftvejene, ørerne og blæren. (Foto:Nekojanekoja)

En tredje opfinder, der snydes af omstændighederne, finder vi i 1951.

Den danske elektroingeniør Holger Møller Hansen(1915-2000) får patent på en velkendt opfindelse. Han kalder det for et fiberskop, men i dag er opfindelsen kendt som et endoskop. Det er en slags bøjelig kikkert, som kan formidle et billede inde fra kroppen. Den bruges eksempelvis til at undersøge maver og tarme.

Holger Møller Hansen er selv klar over, at han har fået en god idé. Han tager rundt og demonstrerer ideen for potentielle producenter og investorer.

»Talrige danske firmaer får demonstreret den særlige type kikkert, men ingen kan se potentialet i opfindelsen,« siger Frank Allan Rasmussen.

Først i 1963 tegner det japanske firma optikfirma Olympus patent på en opfindelse, som ligner Holder Møller Hansens. I dag er Olympus førende i udvikling og produktion af endoskopsystemer.

»Der var ikke andre i Danmark end Holger Møller Hansen, der havde fantasi til at forestille sig, hvad endoskopet kunne bruges til,« siger Frank Allan Rasmussen og tilføjer:

»Hvis man ser på arkiverne med patenter gennem danmarkshistorien, synes jeg faktisk, det er overraskende, så lidt der er blevet til noget.«

Vejen fra opfindelse til produkt er et kritisk øjeblik, hvor det hele nemt kan gå galt, forrklarer forskeren.

Historien viser, hvordan selv geniale opfindelser kan gå tabt, hvis ikke landets eksperter er åbne for nytænkning, eller hvis markedet ikke er parat til en opfindelse.

 »Måske spiller det også ind, at professorerne på Polyteknisk Læreanstalt var meget dygtige inden for deres felt, men ikke var lige så vidende, når det kom til at vurdere markedet,« siger Frank Allan Rasmussen. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud