Trafikforsker: Drop forældede stærekasser – her er det smarte alternativ
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil erstatte fotovogne med stærekasser. Men stærekasserne er forældede, mener trafikforsker, der anbefaler en nyere teknologi.

I blandt andet England har man gode erfaringer med såkaldt stræknings-ATK, der registrerer bilernes gennemsnitsfart over flere kilometer. (Foto: Rockman of Zymurgy)

I blandt andet England har man gode erfaringer med såkaldt stræknings-ATK, der registrerer bilernes gennemsnitsfart over flere kilometer. (Foto: Rockman of Zymurgy)

Hvis du kører for hurtigt på de danske veje, risikerer du snart at blive blitzet af såkaldte stærekasser.

Det håber i hvert fald transportminister Hans Christian Schmidt (V), der vil erstatte et antal fotovogne med fastmonterede bokse, der måler bilers hastighed et givent sted og automatisk tager billeder af fartsynderne.

Stærekasser giver kængurukørsel

Men det er en dårlig idé, mener trafikforsker Harry Lahrmann. Stærekasser virker nemlig kun på det sted, hvor de er opstillet, mens fotovogne får fartglade bilister til at sænke hastigheden over det hele, fordi man ikke altid kan vide, hvor de er placeret.

»Stærekasserne var gode, før vi fik navigationssystemer i bilerne. I dag ligger stærekassernes position på navigationsanlægget. Du får en advarsel 15 sekunder før, du passerer det punkt, og så sætter du hastigheden ned, og så sætter du den op bagefter. Så får man det, man kalder kængurukørsel, og så får du kun en effekt lige præcis i det punkt,« siger Harry Lahrmann.

»Da vi ikke lige kan udpege de 100 steder på vejene, hvor alle ulykkerne sker, er det en rigtig dårlig måde at gøre det på. Så skulle vi sætte stærekasser op på de 70.000 kilometer vej, vi har, og det er jo lidt besværligt,« mener Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitet.

Trafikforsker: Mål gennemsnitshastigheden over længere strækninger

Harry Lahrmann har tidligere analyseret en række forsøg med automatisk hastighedskontrol, og hans konklusion er klar: Der findes en smartere løsning end stærekasser.

Fakta

Fire slags automatisk trafikkontrol (ATK)

Punkt-ATK kaldes også stærekasser. De måler hastigheden og tager billeder af fartsynderne et bestemt sted.

Serie-ATK er stærekasser opstillet på række efter hinanden for at holde hastigheden nede over en længere strækning.

Stræknings-ATK består af to målere placeret med flere kilometers afstand. De tager begge billeder af de passerende biler og registrerer, om bilernes gennemsnitsfart er over den tilladte hastighed på strækningen mellem de to målere.

Mobil ATK er fotovogne, der kan placeres nye steder hver dag. Med fotovogne tilskyndes bilister til at nedsætte hastigheden overalt, da de ikke altid kan vide, hvor de er placeret. Ulempen er, at de kræver bemanding.

»Hvis man vil have permanent hastighedsovervågning, skal man gå over til det, vi kalder strækningshastighedskontrol,« siger trafikforskeren.

Ved strækningshastighedskontrol – også kaldet stræknings-ATK – opsættes to målere, der registrerer bilernes gennemsnitshastighed over en længere strækning og ikke kun et enkelt sted ligesom stærekasserne. (Læs hvordan stræknings-ATK rent teknisk fungerer under billedet midt i artiklen).

Stræknings-ATK er en succes i udlandet

Harry Lahrmanns gennemgang af udenlandske studier viser, at strækningshastighedskontrol har nedsat både hastigheden og antallet af alvorlige ulykker på udvalgte veje i Holland, Østrig, Italien, England og på det seneste også i Norge, der som det første land indførte stærekasser i 1988, men som nu er gået over til strækningshastighedskontrol.

Erfaringer fra England, som Harry Lahrmann og hans kolleger fra Aalborg Universitet har nærstuderet, viser, at strækningshastighedskontroller er mere effektive end stærekasser.

På en 22 kilometer lang vej ved universitetsbyen Cambridge erstattede man i 2007 stærekasser med stræknings-ATK. Efter indførelsen af det nye system faldt gennemsnitshastigheden med 7,5 procent, og antallet af ulykker med alvorligt tilskadekomne faldt fra 43 til 16.

»Jeg vil da ikke afvise, at man kan finde et kryds eller en kurve, hvor man kan sætte en punktkontrol op, men i det store slag, må man sige, at skal man have fast kontrol, så er strækningshastighedskontrol dagens teknologi, og stærekasserne er gårsdagens teknologi,« siger Harry Lahrmann.

Dansk undersøgelse anbefalede stærekasser på række

Stræknings-ATK fungerer ved, at to målere sættes op med flere kilometers afstand imellem sig. Når en bil passerer de to målere, affotograferes nummerpladen begge steder. Systemet ved, hvor langt der er mellem målerne, og ud fra billederne ved systemet også, hvor lang tid det tog for bilen at nå fra den ene måler til den anden. Med de informationer udregnes bilens gennemsnitshastighed automatisk. Hvis gennemsnitshastigheden er højere end den tilladte hastighed på strækningen, udskrives en bøde. (Illustration: Aalborg Universitet)

Herhjemme lavede Vejdirektoratet og Rigspolitiet i 2009 et forsøg med stærekasser, der blev opstillet 10 steder på Sjælland.

Efterfølgende viste en evaluering, foretaget af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Vejdirektoratet, at bilisterne i gennemsnit sænkede hastigheden med 10-11 km/t på landeveje og 5-6 km/t på byveje, hvor standerne stod. Men få hundrede meter efter standerne var bilerne oppe i hastighed igen.

For at holde hastigheden nede over en længere strækning foreslog forskerne, at man i første omgang fulgte en svensk model, hvor en masse stærekasser stilles op på række efter hinanden – såkaldt serie-ATK. Senere kunne man eventuelt gå over til stræknings-ATK, som blev anset for at være en ny og lovende, men mindre gennemprøvet teknologi.

Sammenligning af virkemidler efterlyses

Dengang var forskernes opgave dog primært at undersøge effekten af stærekasser og ikke effekten af hverken stræknings-ATK eller fotovogne, understreger Niels Buus Kristensen, der er institutdirektør på DTU Transport, og som var med til at evaluere det danske forsøg.

Han mener, at man bør evaluere både fotovogne, stærekasser og stræknings-ATK, inden man vælger en ny strategi for hastighedsovervågning.

»Hvis man vil have et ordentligt beslutningsgrundlag, bør man lave en evaluering af fotovognenes effekt i Danmark og sammenligne effekten af de forskellige kontrolmetoder. Det vil ikke komme bag på mig, hvis man kom frem til, at en vifte af de forskellige virkemidler vil give den største trafiksikkerhedseffekt og være samfundsøkonomisk mest fornuftig,« siger Niels Buus Kristensen.

Trafikforskere: Behold fotovognene

I 2009 blev 10 stærekasser opstillet på Sjælland. De målte automatisk bilers hastighed og tog billeder af fartsynderne. Men de virkede kun på det punkt, hvor de var opstillet. Bilisterne bremsede ned før stærekassen, men de satte farten op igen, kort efter at de havde passeret den, lyder kritikken fra trafikforsker Harry Lahrmann. (Foto: Hans V. Lund)

Både Niels Buus Kristensen og Harry Lahrmann advarer mod at skære i antallet af fotovogne. For blot et halvt år siden blev antallet af fotovogne udvidet fra 25 til 100.

»Samtidig med at man har indført de nye fotovogne, er der sket et fald i hastigheden på de danske veje. Vi har ikke evalueret, om det skyldes fotovognene, men det er der en god sandsynlighed for,« siger Niels Buus Kristensen og henviser til Vejdirektoratets hastighedsbarometer.

Harry Lahrmann mener, at færre fotovogne vil føre til flere trafikdræbte. Han er ikke i tvivl om, hvordan kontrollen skulle indrettes, hvis det stod til ham.

»Jeg ville bruge både strækningshastighedskontrol og fotovogne – og da i særlig grad, når vi nu har indkøbt de her 100 fotovogne,« siger Harry Lahrmann.

Minister nedsætter udvalg, men kursen er sat

Transportminister Hans Christian Schmidt fortæller til DR, at han går efter en kombination af stærekasser og fotovogne. Han ønsker ikke at uddybe over for Videnskab.dk, om stræknings-ATK også bliver overvejet.

Han nedsætter nu et udvalg, bestående af repræsentanter fra både Transport- og Justitsministeriet, der inden årets udgang skal komme med forslag til, hvor mange stærekasser der skal sættes op, og hvor mange fotovogne der skal væk.

»Vi skal selvfølgelig også læne os op ad, hvad anbefalingerne lyder. Vi skal have undersøgt det ordentligt. Men resultatet bliver, som vi sagde før valget: Vi skal have færre fotovogne,« siger Hans Christian Schmidt til DR.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.