Tomahawk-missiler flyver forrest mod Gaddafi
Tomahawk-missiler er det ypperste inden for krydsermissiler, og de lavtflyvende dræbere har spillet en vigtig rolle i krigen mod Gaddafi i Libyen.

Et Tomahawk-missil vejer omkring halvandet ton, er 6-7 meter langt og særdeles dyre: omkring 1,1 millioner dollars pr. styk. (Foto: Colourbox)

Et Tomahawk-missil vejer omkring halvandet ton, er 6-7 meter langt og særdeles dyre: omkring 1,1 millioner dollars pr. styk. (Foto: Colourbox)

122 krydsermissiler af typen Tomahawk. Det var, hvad det amerikanske militær slap løs mod den libyske diktator Moammar Gaddafis luftforsvar.

Til omkring 1 million dollar pr. styk er det ikke hvilket som helst våben, koalitionenen lod bane vejen ind i Libyen for sig.

Missilerne er hurtige, særdeles manøvredygtige og udstyret med den nyeste teknologi. Magasinet Wired går så vidt som til at kalde Tomahawk-missilerne for de pilotløse droneflys kamikaze-kusiner: robot-styrede luftfartøjer, fyldt med sprængstof, og uden intention om at vende sikkert hjem til basen.

»At bruge Tomahawk-missiler er lidt af en døråbner,« fortæller militæranalytiker og major Esben Salling Larsen, der er ekspert i blandt andet missiler og droner.

Missiler er døråbnere

Med døråbner mener Esben Salling Larsen, at Tomahawk-missilerne er særdeles effektive, hvis man vil svække fjenden.

»Missilerne kan bruges til at ødelægge baser, radarer eller bunkere, der er vigtige for fjenden. I tilfældet Libyen brugte man missilerne til at smadre dele af luftforsvaret, og dermed blev der åbnet for, at man kan sende fly ind og bombe med en mindre risiko,« forklarer Esben Salling Larsen.

Flyver langt og lavt

Tomahawk-missilernes force er, at de kan flyve langt og lavt. Omkring to timers flyvetid eller 1600 kilometer har de i sig, og de er i stand til at flyve så lavt, at de kan undgå fjendens radar. Nogle af dem kan endda omprogrammeres til nye mål, selvom de er sendt af sted.

Generelt er missilerne dog mindre styrbare end ubemandede fly som droner. Når de bliver sendt af sted, for eksempel fra en ubåd, vil de som regel allerede have alle de informationER, de senere skal bruge, fortæller Esben Salling Larsen.

Bygget til atomprogram

Fakta

Krydsermissiler har været brugt siden Anden Verdenskrig, mens denne generation af Tomahawk-missiler blev udviklet som en del af atomprogrammet i 80'erne.

De lidt ældre Tomahawk-missiler navigerer ud fra såkaldt inerti-navigation, som giver missilet mulighed for at navigere helt uden kontakt med omverdenen.  Det sker ved at udnytte computer, bevægelsessensorer og rotationssensorer, der løbende udregner position, retning og hastighed for et bevægeligt objekt som et missil eller en ubåd.

Inertinavigation er dog besværet af, at små regnefejl i et enkelt parameter giver større regnefejl i den samlede udregning. Dermed kan der opstå store uregelmæssigheder på sigt.

Navigationsmetoden blev opfundet omkring anden verdenskrig, hvor også de første krydsermissiler blev til. Inertinavigation er blevet anvendt til Tomahawk-missiler siden 80'erne , hvor de dødbringende missiler oprindeligt blev konstrueret med henblik på at bære atomvåben.

Flyver på avanceret software

De nyeste Tomahawk-missiler er GPS-styrede. Undervejs på deres rute mod målet holder GPS-checkpunter dem på rette spor. Når de nærmer sig målet træder et system ved navn Terrain Contour Matching i kraft.

Ved hjælp af en radar-styret højdemåler matcher missilet sine målinger mod en database af satellit-generede billeder for at sikre, at højde og retning er rigtig.

Til slut bliver målet matchet mod et gemt billede af det samme mål for at sikre, at de er ens. Det sker ved hjælp af Digital Scene-Mapping Area correlation software.

Bombefly fortsætter arbejdet

Når Tomahawk-missilerne har gjort deres job som dødelige døråbnere, tager almindelige bombefly typisk over, fortæller Esben Salling Larsen.

»Missilerne er ikke så gode til bevægelige mål som kampvogne, og det er deres svaghed, at de kun kan bruges mod stationære mål. Desuden er missilerne meget dyre, og det er billigere at følge op med fly,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk