Snoet lys kan flytte Mozart-billede tre kilometer gennem luften
I et forsøg på at udvide mængden af data, som elektromagnetiske bølger kan bære og flytte fra ét sted til et andet, har et nyt forskningsprojekt fra Wien udviklet en laser, der kan øge datahastigheden.

En grøn laser oplyser nattehimlen over Wiens mange hustage.

Der er ikke tale om frække drengestreger eller et lysshow for underholdningens skyld. Tværtimod er det et hold af fysikere og ingeniører fra universitetet i Wien, der har gang i et forsøg.

Et forsøg, der har gjort det muligt at øge mængden af data, som kan flyttes af snoede elektromagnetiske bølger.

Forskerne har udviklet en teknik, der benytter sig af de elektromagnetiske lys' såkaldte orbitale angulære moment (OAM), der populært kaldes 'snoet lys'. Det snoede lys kan flytte forskellig data fra ét sted til et andet, enten via en laser eller radiobølger.

For at blive klogere på det fascinerende forsøg, kan du se en forklarende video øverst i artiklen.

Små 'mønstre' kan flyttes via laser

Ved at knytte de snoede elektromagnetiske bølger til en laser kan man producere uendeligt mange små 'mønstre', der hver især kan indeholde koder for forskellig data. 

Uden at påvirke hinanden eller ødelægge kvaliteten af dataen, kan de små mønstre flyttes fra ét sted til et andet via den samme kommunikationskanal.

I forskernes forsøg betød det, at en laser flyttede et billede af Mozart tre kilometer gennem luften.

»Vi har for første gang vist, at information kan blive kodet i snoet lys og sendt tre kilometer gennem luften, over et bybillede med stærke atmosfæriske forstyrrelser,« siger Mario Krenn, der har været med i studiet. 

Mozart blev flyttet tre kilometer

Til forsøget benyttede forskerne sig af 16 forskellige niveauer af snoet lys i den grønne laser til at sende data fra toppen af et tårn til en lille detektor, der var på en bygning tre kilometer væk.

Her fik man – succesfuldt – transporteret små sort-hvid billeder af østrigske landsmænd, såsom Wolfgang-Amadeus Mozart og fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schrödinger, hen til detektoren.

De forskellige OAM-mønstre indeholdte data af forskellig nuancer af grå, fra sort til hvid. Ved at benytte sig af en software, som kan genkende mønstrene, kunne man identificerer de forskellige farvenuancer, når de ankom til detektoren. På denne måde kunne man opbygge billedet af de østrigske landsmænd pixel for pixel.

Studiet er publiceret i New Journal of Physics. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.