Smart bil lærer selv at køre
Nyt intelligent computersystem lærer selv at køre bilen, så den kan advare, når føreren kører anderledes, end normalt.

Også biler vil snart modtage køreundervisning, hvis teknologien fra DRIVSCO-projektet kommer på markedet. (Foto: Agência Brasil)

Også biler vil snart modtage køreundervisning, hvis teknologien fra DRIVSCO-projektet kommer på markedet. (Foto: Agência Brasil)

Forestil dig, at du kører på en mørk landevej om natten, er træt og har svært med at koncentrere dig. Men så snart du drejer på rattet på en lidt anderledes måde, end du ellers plejer, får du et alarmsignal fra din bil, som kender din personlige kørestil.

Allerede i den nærmeste fremtid kan det blive en realitet, takket være et europæisk projekt, med dansk deltagelse.

»Tanken bag projektet er, at computeren i bilen skal lære at køre af bilens fører,« fortæller professor Norbert Krüger fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet.

Han er leder af den danske del af det internationale samarbejde, kaldet DRIVSCO (Driving School Scenario). I modsætning til andre lignende systemer er DRIVSCO i stand til at lære og huske, hvordan føreren plejer at håndtere bilen i komplekse situationer, hvor man ikke bare skal køre lige ud. Det kan for eksempel være, når vejen drejer, og når bilisten nærmer sig en eller anden form for forhindring på vejen som et kryds, en fodgænger eller en anden bil.

Større sikkerhed om natten

Ifølge Norbert Krüger vil det smarte system især gavne bilisterne om natten.

Fakta

VIDSTE DU

Ifølge European Car Council sker næsten halvdelen (42 procent) af alle fatale uheld om natten - selv om der er 60 procent bilister færre på vejene i nattetimerne end om dagen.

»Der sker mange uheld om natten, oftest på grund af dårligt udsyn i mørket. Men computerens kamera bliver ikke forstyrret af mørket og kan se meget længere end føreren, hvis kørestil computeren har lært at kende,« siger Norbert Krüger og fortsætter:

»Den komplekse visuelle analyse sker meget hurtigt - det tager kun 20 Hz.«

I praksis betyder det, at hvis man for eksempel kører 80 kilometer i timen, når man kun at køre 1,1 meter, inden systemet advarer føreren.

Teknologi redder liv

Hos de bilkyndige hilser man DRIVSCO-systemet velkommen.

Fakta

VIDSTE DU

ABS forhindrer, at bilens hjul blokerer under kraftig opbremsning, ESP holder bilen på den kurs, som føreren tilstræber, og forhindrer den fra at vælte, mens Baksensor advarer føreren om de forhindringer, der er svære at få øje på, når man parkerer bilen.

»Den slags tekniske hjælpemidler medvirker til at øge sikkerhed på vejene,« udtaler formand for Dansk Kørelærer-Union, René Arnt, som ikke er meget overrasket over, at teknikken er kommet så langt.

»Vi er bekendte med mere og mere sikkerhedsteknologi som for eksempel afstandsmålere, der selv bremser biler. Som jeg ser det, er DRIVSCO sådan set en videreudvikling af ABS-, ESP- og Bak-systemer,« siger René Arnt, der selv har ABS og ESP på sin bil.

Han beklager, at mange danske bilister ikke har den slags sikkerhedsforanstaltninger:

»Der er ikke ret mange, der har dem på grund af det høje afgiftsniveau. Men selv om der er politisk pres på at nedbringe antal døde og tilskadekomne i trafikken, vil politikerne ikke fritage sikkerhedsudstyr i biler fra bilens samlede værdi, der bliver pålagt registreringsafgiften,« fortæller René Art.

Afgift eller ej, det er endnu for tidligt at sige noget om, hvilken prisklasse DRIVSCO-systemet kommer til at havne i.

»Der er stadigvæk for mange ubekendte,« siger Norbert Kruger, »Vores arbejde har resulteret i en prototype, så nu er det op til virksomhederne på markedet at tage over,« afslutter professoren.

Mere om projektet 

Forskellige dele af DRIVSCO projektet er blevet publiceret i de videnskabelige tidsskrifter IEEE Transactions on Image Processing, IEEE Transactions on Vehicular Technology and IEEE Transactions for Video Technology.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk