Skyggen bevæger sig på 6D-fotografier
Forskere har fremstillet et 6D-fotografi af en flaske, der kaster skygger og reflekterer lyset, som hvis den stod foran dig i virkeligheden.

Verdens første 6D-billede er blevet præsenteret på verdens største computermesse. Se video, der præsenterer effekten. (Foto: Fra MIT's præsentationsvideo)

Verdens første 6D-billede er blevet præsenteret på verdens største computermesse. Se video, der præsenterer effekten. (Foto: Fra MIT's præsentationsvideo)

Tænk, hvis skyggerne på feriebillederne fra Tyrkiet ændrede sig med solens bane over den danske himmel. Og genskinnet i den tyske turists pande reagerede realistisk på, hvordan du holdt billedet.

Sådan ville et feriefoto kunne reagere på omgivelserne, hvis det var blevet taget i 6D, som nu er en realitet. En gruppe forskere fra Massachucetts Institute of Technology (MIT) og Max-Planc Instituttet i Saarbrücken har nemlig fremstillet verdens første 6D-fotografi, som for nylig blev præsenteret på computermessen SIGGRAPH.

For at opnå 6D-effekten har forskerne kombineret forskellige optiske lag. Resultatet er et meget realistisk billede af en flaske, hvis skygge bevæger sig, alt efter hvordan den bliver lyspåvirket. Og som har et genskin som fra en virkelig flaske.

»Der er nogle umiddelbare muligheder i den her teknik. Særligt for designere og reklameindustrien. Med et 6D-billede af en mands køkken, kan du på forhånd vise ham, hvordan det vil ud, hvis han skifter lampe i det. Og i et reklamevindue vil en reklame kunne følge dagens gang. Bliver det gråvejr, vil den indrette sig efter det,« siger Niels Jørgen Christensen, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Informatik og Matematisk Modellering.

Fra 3D til 6D

Teknologien, som bruges til at skabe 6D-effekten, er en videreudvikling af en gammelkendt teknik. Du kender den sikkert fra postkort og linealer, hvor nogle riller i et plastiklag betyder, at en tegning rør på sig, når du bevæger den op og ned. Der er, hvad man kalder et 3D-billede.

Ved at udvikle den teknik fra kun at være riller på én led, til at lave riller på både tværs og langs af billedet, skabes der helt nye muligheder for bevægelse i det. Nu kan billedet ændre sig, både når beskueren bevæger hovedet op og ned, og når han går til siden. Det er hvad man kalder et 4D-billede.

Fakta

VIDSTE DU

6D-billeder skal ikke tilføjes anden energi, end lyset der falder på dem.

Teknologien kan bruges til at lave animationer, som ændrer sig med solens gang hen over himlen. Det kunne være et portræt, som langsomt skiftede fra barn til gammel hen over dagen.

Selvom hologrammer kan ændre sig alt efter, hvor du står i forhold til dem, er de ikke i 6D. På selv det bedste hologram ændrer skygger og genskær sig nemlig ikke efter omgivelserne.

For at tilføje to ekstra dimensioner, så billedet bliver et 6D-billede, har man opfundet et nyt, lysfølsomt linsesystem. Når det tilføjes til 4D-billedet, kan billedet også ændre sig, alt efter hvorfra det bliver belyst.

6D-billedet forholder sig altså både til den måde, som beskueren står foran billedet på. Det kan bruges til at lave et realistisk genskin. Og det forholder sig til, hvordan lyset faldet på det. Det kan udnyttes til at lave realistiske skygger.

Mulighed for nye computerspil

Niels Jørgen Christensen ser også muligheder i teknikken, når det gælder hans eget forskningsfelt, som er computergrafik.

»Teknikken skaber mulighed for at optage og registrere, hvordan materialer reagerer under forskellige belysningsforhold og derefter at kontrollere belysningen af materialerne, når de bliver gengivet på en skærm. Man kunne forestille sig, at computerspil og spillefilm kunne bruge den teknologi. I så fald ville det for eksempel blive muligt at 'se rundt om hjørner' i 3D-computerspil ved blot at bevæge hovedet lidt til den ene side,« siger Niels Jørgen Christensen.

Men der vil nok gå et stykke tid, før 6D-teknologien bliver hvermandseje. I øjeblikket koster det omkring 150 kroner at fremstille blot én 6D-pixel. Og når der kræves tusindvis af pixels for at lave et billede med et genkendeligt motiv, anslår forskerne, at der vil gå omkring 10 år før, teknologien vil slå folkeligt igennem.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.