Skudsikker hud kan afværge et projektil
Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt.

Materialet kan stoppe et projektil, der flyver med halvdelen af den normale hastighed for et sådant skud. (Video: Jalila Essaïdi / Netherlands Forensic Institute)

Materialet kan stoppe et projektil, der flyver med halvdelen af den normale hastighed for et sådant skud. (Video: Jalila Essaïdi / Netherlands Forensic Institute)

 

Tænk, hvis din hud kunne modstå et skud fra et automatvåben.

En forskergruppe har med hjælp fra kunstneren Jalila Essaïdi udviklet et helt nyt slags væv, som er en blanding af menneskelige hudceller og edderkoppespind, og som kan stoppe et susende projektil uden at blive gennemboret. Selvom edderkoppespind ser skrøbeligt ud, er det faktisk fire gange stærkere end kevlar, som er det materiale, der bliver brugt i skudsikre veste.

Skudsikker hud har sine begrænsninger

I videoen herover ser du først, hvordan den bioteknologisk udviklede hud afværger et projektil, som rammer den med halvdelen af den normale hastighed for et sådant skud.

Men den designede hud har sine begrænsninger – i anden halvdel af videoen bliver det illustreret, hvordan et skud ved fuld hastighed på 329 meter i sekundet gennemtrænger materialet og fortsætter sin færd på den anden side.

De samme forsøg blev også udført med grisehud, menneskehud og en blanding af menneskehud og spindet fra en silkeorm – alle blev gennemboret af projektiler ved både halv og fuld hastighed.

Huden er udviklet af internationalt forskerhold

Den bioteknologiske hud, som kan modstå et projektil, er udviklet af en række internationale forskere. Først blev råmaterialet til edderkoppespindet udviklet i et syntetisk biologilaboratorium ved Utah State University.

Derefter blev silkeormenes pupper sendt til Sydkorea, hvor man udvandt deres tråd, som derefter blev vævet ind i stof i Tyskland.

Den modificerede silke blev derefter ’klemt’ inde i mellem bioteknologisk udviklede hudceller, som blev lavet af biokemikeren Abdoelwaheb El Ghalbzouri Fra Leiden University Medical Center i Holland.

Efter fem ugers inkubation var hybridhuden klar til at blive brugt i forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.