Se, hvordan ISS blev bygget stykke for stykke
Ny NASA-video viser, hvordan ISS er blevet sat sammen stykke for stykke gennem mere end et årti.

Her ses navnene på de enkeltdele, der er blevet tilsluttet ISS gennem årene.
På ESA's hjemmeside kan du se, hvad de enkelte dele indeholder. (Illustration: ESA)

Her ses navnene på de enkeltdele, der er blevet tilsluttet ISS gennem årene. På ESA's hjemmeside kan du se, hvad de enkelte dele indeholder. (Illustration: ESA)

 

Den internationale rumstation, ISS, vejer næsten 400 ton og dækker et areal på størrelse med en fodboldbane. Men hvordan sætter man lige sådan én sammen og får den ud i rummet?

Det ville have været umuligt at samle hele stationen på Jorden for bagefter at sende den ud i rummet. Det er der ingen raketter, der er store eller kraftfulde nok til. I stedet har man bygget stationen i dele og sendt dem ud i rummet en ad gangen, hvor man har koblet dem til ISS i kredsløb om Jorden i 400 kilometers højde.

Arbejdet på rumstationen begyndte tilbage i 1998, og nu har NASA skabt en animationsvideo, der viser, hvordan og hvornår hver enkelt del er kommet derop. Den kan du se øverst i artiklen.

På denne oversigt på ESA kan du se, hvad de enkelte dele på rumstationen består af.

Verdens største internationale teknologisamarbejde

Rumstationen er et samarbejdsprojekt på tværs af mange forskellige nationer. Samarbejdet foregår mellem Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA), USA (NASA), Japan (JAXA), Canada (CSA) og Rusland (Roscosmos).

Video: Livescience

Det får ESA til at kalde den for ‘verdens største internationale samarbejde inden for forskning og teknologi'.

I den første formulering af rumstationens formål blev den beskrevet som et laboratorie og observatorium samt en mulig transportplatform for fremtidige ekspeditioner til Månen, Mars og mulige asteroider.

I 2010 blev det dog tilføjet af den amerikanske stat, at rumstationen også skal bruges til kommercielle, diplomatiske og uddannelsesmæssige formål.

Andreas Mogensen blev for nylig den første danske astronaut ombord på ISS, og der har indtil nu været hele 17 forskellige nationaliteter ombord.

Du kan se, hvordan det så ud, da Andreas Mogensens ankom til rumstationen her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.