Den internationale rumstation, ISS, vejer næsten 400 ton og dækker et areal på størrelse med en fodboldbane. Men hvordan sætter man lige sådan én sammen og får den ud i rummet?

Det ville have været umuligt at samle hele stationen på Jorden for bagefter at sende den ud i rummet. Det er der ingen raketter, der er store eller kraftfulde nok til. I stedet har man bygget stationen i dele og sendt dem ud i rummet en ad gangen, hvor man har koblet dem til ISS i kredsløb om Jorden i 400 kilometers højde.

Arbejdet på rumstationen begyndte tilbage i 1998, og nu har NASA skabt en animationsvideo, der viser, hvordan og hvornår hver enkelt del er kommet derop. Den kan du se øverst i artiklen.

På denne oversigt på ESA kan du se, hvad de enkelte dele på rumstationen består af.

Verdens største internationale teknologisamarbejde

Rumstationen er et samarbejdsprojekt på tværs af mange forskellige nationer. Samarbejdet foregår mellem Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA), USA (NASA), Japan (JAXA), Canada (CSA) og Rusland (Roscosmos).

Det får ESA til at kalde den for ‘verdens største internationale samarbejde inden for forskning og teknologi'.

I den første formulering af rumstationens formål blev den beskrevet som et laboratorie og observatorium samt en mulig transportplatform for fremtidige ekspeditioner til Månen, Mars og mulige asteroider.

I 2010 blev det dog tilføjet af den amerikanske stat, at rumstationen også skal bruges til kommercielle, diplomatiske og uddannelsesmæssige formål.

Andreas Mogensen blev for nylig den første danske astronaut ombord på ISS, og der har indtil nu været hele 17 forskellige nationaliteter ombord.

Du kan se, hvordan det så ud, da Andreas Mogensens ankom til rumstationen her.