Sådan virker en brændselscelle
ANIMATION: Her kan du se, hvordan en brændselscelle danner elektrisk energi. Det sker direkte fra reaktionen mellem hydrogen og oxygen uden forbrænding og varme.

Opdatering 25. juli 2020: Animationen virker ikke i længere i browseren, men kan downloades og køres lokalt på computeren (Windows-version).

Animation: Arnfinn Christensen, forskning.no

Brændselsceller har mange funktioner.

Den mest almindelige er som brændstof i biler. Håbet er, at de dyre brintbiler kan blive billigere fremover og masseproduktion af brintbiler er på vej: Toyota har annonceret, at de vil lancere deres første brintbil i 2015.

En lille færge på brændselsceller

I den norske by Bergen har de en lille færge, som sejler på brændselsceller. MF Vågen sejler effektivt, men roligt frem og tilbage. Brændselscellerne producerer elektricitet fra brint og fremdriften sikres af en elektrisk motor.

Projektleder Thomas Ryberg er optimistisk. Han mener, at brændselsceller har fremtiden foran sig:

  1. Teknologien vil ikke give noget udslip af nitrogenforbindelser,
  2. ingen støj og
  3. brændstofomkostningerne kan formentlig reduceres med 30 procent.

Danskere bruger teknologien til cykler

Også cykelister får hjælp fra brændselscellen. Et dansk firma har videreudviklet og tilpasset teknologien til brug på cykler, der bliver udsat for stød, vibrationer og regn.

Brændselscellen giver energi til wattmåleren, pulsuret og alle de andre dimser, som en cyklist har behov for og mere til. Samme firma har lavet batterier til høreapparater, hvor det er vigtigt at få flere funktioner ind uden at øge størrelsen på batterierne. 

Men også de største fartøjer kan bruge brændselsceller. For mere end 10 år siden udviklede Boeing det første bemandede brændselscellefly med plads til en person og 25-kilowatt celler.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.