Sådan tænker maskiner
Ideen om at bygge en maskine, der kan tænke som et menneske, har altid fascineret os. Men hvad er forskellen egentlig på, hvordan mennesker og maskiner tænker?

Lige siden den første computer kom frem, har mennesket forsøgt at bygge en maskine, der kan tænke som os.

Rumskibscomputeren HAL 9000 fra filmen Rumrejsen år 2001 er et godt eksempel på denne fascination. Hal 9000 bygger på avanceret kunstig intelligens og har mange menneskelignende karaktertræk.

Computere som Hal 9000 er dog foreløbig stadig kun fiktion, for der er endnu ikke fundet en måde at programmere kunstig intelligens, der kan tænke ligesom et menneske.

Bygger på sandsynlighedsregning

I videoen fra New Scientist kan du se, hvordan maskiner i store træk er programmeret med udgangspunkt i sandsynlighedsregning.

En maskine tænker og træffer beslutninger ud fra sandsynlighedsregning, men forholder sig ellers ikke refleksivt til beslutningen. Maskinen ved så at sige ikke, hvorfor beslutningen er korrekt - den kan ud fra store mængder data blot vurdere sandsynligheden for, at den er det.

Selvom det endnu ikke er lykkedes - og måske aldrig kommer til at lykkes - os mennesker at lave maskiner, der kan tænke ligesom os, kan vi glæde os over, at maskinerne kan løse mange af de samme problemer, som vi kan, på meget kortere tid end vi nogensinde selv ville kunne.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk