Kort nyt

Kort nyt

Kort nyt er citathistorier, der er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

Rumsonde er historisk tæt på Jupiters røde skønhedsplet

Annonce:

En kraftig orkan, der er 2-3 gange større end Jorden.

Det er forklaringen bag Jupiters efterhånden mytiske fænomen – Den Store Røde Plet.

Nu har en NASA-mission nærmet sig planetens ‘levende skønhedsplet’ for at undersøge den på tættere hold end nogensinde før.

»I generationer har folk fra hele verden og alle samfundslag undret sig over den store røde plet,« fortæller Scott Bolton, hovedforsker bag NASA’s Jupiter-mission, den såkaldte Juno-mission, i en pressemeddelelse.

»Nu kommer vi endelig til at kunne se, hvordan den ser ud helt tæt på,« forklarer han yderligere.

For over et år siden sendte Juno-missionen en rumsonde i kredsløb om Jupiter. For nylig, den 10 juni, passerede rumsonden Jupiters røde plet med den hidtil tætteste overflyvning af fænomenet, der nogensinde er præsteret.

Alle rumsondens instrumenter virkede under overflyvningen, og nede på Jorden venter man nu på at modtage optagelserne fra rumsonden.

Annonce:

Rumsonden vil ifølge planen lave endnu en tæt overflyvning over Jupiters røde plet igen den 1. september.

Jupiteres røde plet menes at være blevet opdaget for første gang for cirka 350 år siden. Den er blevet fulgt tæt af astronomer siden 1830.

fghs

\ Fra arkivet

Det bedste fra arkivet

Gå på opdagelse i mere end 35.000 artikler.

Søg i arkivet

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts