Fingrene bag startstregen, numsen i vejret og proteserne i startblokken.

Sådan sidder 24-årige Oscar Pistorius, da startskuddet til 400-meter løbet lyder ved et stort atletikstævne i Lignano i Italien tidligere på året.

Den benamputerede sydafrikaner starter som sædvanlig langsomt, og efter de første 200 meter er hans konkurrenter, der alle har intakte ben, løbet fra ham.

Ved halvvejsmærket er hans to J-formede proteser dog endelig kommet op i omdrejninger, og afstanden til de forreste mindskes hurtigt. I opløbssvinget pisker de tynde, elastiske kulfiber-proteser op på siden af modstanderne, der én efter én må se sig overhalet af den handikappede sprinter.

Til slut kan de kun se sydafrikaneren bagfra, da han nærmest svæver ind over målstregen i tiden 45,07 sekunder. Det er hans hurtigste løb nogensinde og adgangsbillet til verdensmesterskaberne i atletik, der begynder i morgen.

Kunstige ben bliver bedst

Når Oscar Pistorius på søndag igen sætter proteserne i startblokken side om side med verdens bedste, ikke-handikappede løbere, markerer han et skridt på vejen mod kunstige lemmer, der kan udkonkurrere dem, vi fødes med.

Det mener idrætsforskeren Uwe Kersting, der er lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet.

»Jeg tror helt sikkert på, at det er muligt at lave proteser, der er bedre end intakte ben til meget specifikke formål,« siger Uwe Kersting og nævner fjedrende hoppe-proteser, elastiske hænder til at kaste med og spændstige proteser til sprint.

»De vil give nogle ulemper på andre områder i dagligdagen, men så kan man skifte proteser, afhængigt af hvilke planer man lægger for dagen. Vil man vinde 100-meter løbet, bruger man en anden, end hvis man bare vil gå på shoppingtur,« siger han.

Pistorius’ proteser er lette fjedre

Oscar Pistorius går da også i nogle almindeligt udseende proteser til daglig, men når han skal løbe stærkt, tager han de specialdesignede kulfiber-proteser på.

De er formet som et J og har ikke noget ankelled. Den manglende ankel gør, at Pistorius kommer langsomt ud af startblokken, men når han først er kommet op i fart, begynder proteserne at give pote, fordi de fjedrer.

»Proteserne er bygget af kulfiber, så de vejer meget lidt. Samtidig er kulfiber meget elastisk, og i kombination med J-formen, får proteserne elastiske egenskaber. Når proteserne bliver bøjet tilpas meget, vil de derfor returnere næsten al den energi, der lægges i dem,« siger Uwe Kersting.

Det gør det nemmere for Pistorius at holde en høj fart på de sidste 200 meter, men amerikanske forskere er kommet frem til, at proteserne set over hele løbet ikke giver ham en fordel (se mere i boksen i bunden af artiklen).

Proteser kan blive 'for gode'

Uwe Kersting tror dog på, at Pistorius’ kulfiber-lemmer med tiden kan udvikles til at give ham et forspring.

»Måske kan man lægge flere mekaniske dele ind i dem, så de minder mere om den menneskelige fod, men stadig bevarer den mekaniske fordel ved at være helt elastiske,« siger han og uddyber:

»Det vil gøre det muligt at spænde protesen forskelligt på forskellige tidspunkter. Derved kan en protese af flere dele tilpasse sig løbets forskellige faser bedre end et simpelt J-formet stykke plastik og for eksempel forbedre starten.«

»Det vil dog gøre, at spørgsmålet om, hvorvidt Pistorius har en fordel i forhold til sprintere med naturlige ben, vil blive rejst igen. Jeg er ret sikker på, at diskussionen på et tidspunkt vender, og folk vil sige, at det ikke kan være tilladt,« spår Uwe Kersting.