Politielever lærer at skyde i cyberspace
Skydesimulatorer kan hjælpe politielever med at orientere sig en kritisk situation. Personlighed og erfaring er vigtige faktorer for effekten af simulatortræning.

Firearms Training Simulator (FATS) ved den norske politihøjskole. (Foto: Sveinung Uddu Ystad/Politihøgskolen)

Firearms Training Simulator (FATS) ved den norske politihøjskole. (Foto: Sveinung Uddu Ystad/Politihøgskolen)

Politieleven står klar med alle sanser spændt. Foran sig ser hun et hus. Inde i huset er en farlig person. Hun holder en Heckler & Koch MP5 maskinpistol foran sig.

Hun går fra rum til rum. Der er flere mennesker i huset. En dør springer op – der står en skikkelse. Uskyldigt offer eller farlig gerningsmand? Skal hun skyde?

I virkeligheden kan svaret betyde forskel på liv og død. Men huset foran politieleven er ikke virkeligt. Det er computergenereret, projiceret på en væg. I simulatoren på Politihøjskolen må man prøve sig frem for at lære.

Effekten af simulatorer er uvis

Computerteknologien har gjort det muligt at øve færdigheder i stadig flere krævende arbejdssituationer, hvor fejl kan koste liv; fra krig over kirurgiske operationer til flyvning.

Men hvor effektive er sådanne simulatorer? I hvor høj grad kan de give øge færdighederne i det virkelige liv?

Det prøver Evelyn-Rose Saus at give et svar i sin ph.d.-afhandling. Hun har udført forsøg på Politihøjskolen og på den norske flådes kampskole, hvor simulatorer bruges i uddannelsen.

»Der findes ikke særlig mange studier af situationsbevidsthed og træningseffekt,« fortæller hun til forskning.no.

Simulatorer skal træne situationsbevidsthed

Saus har især undersøgt, hvordan simulatorerne påvirker og udvikler det, der kaldes situationsbevidsthed.

»Situationsbevidsthed er evnen til at opfatte en situation, tolke den og forstå den. Udfra denne forståelse forudser du så, hvad der kan komme til at ske i den nære fremtid,« forklarer Saus.

Hun mener, at simulatoroplæring bør træne situationsbevidsthed og ikke bare tekniske færdigheder.

»Det er ikke nødvendigvis teknikken, der mangler, men evnen til at forstå en situation og reagere rigtigt på den, siger Saus.

Det blev tydeligt demonstreret i studiet på Politihøjskolen: Nogle af studenterne brugte bare simulatoren til skydebanetræning, mens andre trænede på scenarier for at øge situationsbevidstheden under skarpe missioner.

»De studerende, der trænede scenarier, rapporterede højere situationsbevidsthed og bedre præstation end dem, der trænede ren færdighedstræning, fortæller Saus.

Robust personlighed regulerer stress bedre

Navigationssimulatoren på den norske flådes kampskole. (Foto: Sjøforsvaret)

Men det viste sig, at personlighed hos eleven har stor betydning for situationsbevidstheden.

»Personligheden er derfor en vigtig faktor, når personel skal udvælges,« understreger Saus.

Hun studerede, hvordan kadetter ved flådens kampskole brugte en simulator for at lære at navigere til søs. Simulatoren var som kommandobroen på et skib med computergenereret udsyn i alle retninger.

»Det viste sig at udadvendte, strukturerede og emotionelt stabile mennesker også havde høj situationsbevidsthed og potentielt bedre effekt af simulatortræningen,« siger Saus.

Kadetter med robuste personligheder så ud til bedre at kunne regulere kroppens reaktioner på stress. Dermed tilpassede de sig også miljøet bedre.

Realisme i højsædet

Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er realismen i simulatorerne blevet større. Ensfarvede firkanter er blevet til fotorealistiske figurer i de projicerede landskaber. Men hvor meget betyder denne realisme for læringen?

»Når træningen kræver høj mental belastning, kan oplevet realisme have betydning. Men i mange situationer kan enklere, mindre realistiske simulatorer gøre samme nytte,« siger Saus.

I skydesimulatoren på Politihøjskolen er realismen i højsædet: Maskinpistolerne har rekyl fra trykampuller med kuldioxid og lyder også som et rigtigt skydevåben. Træfpunktet bliver markeret med en laserstråle.

Teknologien er hurtigere end os

Evelyn-Rose Saus’ resultater viser, at træning af situationsbevidsthed i simulator kan have stor effekt - selv ved korte træningssessioner.

Et eksempel på manglende situationsbevidsthed er flyulykker, hvor alle i cockpittet har siddet bøjet over et vakkelvornt instrument, uden at mærke at flyet er i færd med at flyve lige ind i et bjerg.

»Teknologien har gjort store fremskridt. Vi mennesker har ikke forandret os lige så hurtigt. Det er vigtigt, at vi træner i at være bevidste på det, som rent faktisk sker omkring os, især i kritiske situationer,« afslutter Saus.

Evelyn Rose-Saus forsvarer sin ph.d-afhandling ved Universitetet i Bergen den 2. november.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk