Pigment fra hveps bliver til ny solcelle
En bestemt hvepseart bruger et gult pigment til at indfange sollys. Det har forskere udnyttet i ny solcelle.

Forsøg har vist, at man ved at lyse på hvepsearten vespa orientalis kan fremkalde en elektrisk spænding. Det indikerer, at insektet bruger solenergi og dermed er en slags biologisk solcelle.

Forsøg har vist, at man ved at lyse på hvepsearten vespa orientalis kan fremkalde en elektrisk spænding. Det indikerer, at insektet bruger solenergi og dermed er en slags biologisk solcelle.

Det var ved lidt af et tilfælde, at israelske forskere fandt frem til, at hvepsearten vespa orientalis - 'orientalsk gedehams' - har et lysabsorberende stof i bagkroppen.

De undrede sig egentlig bare over, at vespa orientalis er mest aktiv midt på dagen, mens de fleste andre hvepsearter helst lægger arbejdsbyrden i de tidlige og kølige morgentimer.

Senere fandt de frem til, at et gult pigment gør det muligt for hvepsen at indfange sollys og muligvis omdanne det til energi. Nu har forskerholdet så bygget en strømproducerende solcelle ved hjælp af pigmentet, skriver sciencenews.org.

Den naturlige solcelle er stadig en gåde

Forskerholdet fra Tel Aviv University i Israel udtrak stoffet xanthopterin fra hvepsens ydre skal og tilførte det til en solcelle, der bruger farve til at absorbere sollys.

Men selv om solcellen efterfølgende producerede elektricitet, er det stadig en gåde for forskerne, hvordan sollyset i hvepsen bliver omdannet til energi. Faktisk er det slet ikke bevist, at hvepsen bruger sollys som energi, for forskerne har endnu ikke kunnet linke xanthopterin til produktionen af ATP-molekyler, der fungerer som cellernes energilagre.

Desuden er det muligt, at andre former for pigment også ville generere elektricitet i den solcellemodel, som forskerne anvendte.

Teknologien halter efter naturen

Andrew Parker fra the Natural History Museum i London finder dog alligevel resultatet interessant, om end han ikke er overrasket. Til sciencenews.org fortæller han, at en række organismer fra sommerfugle til alger har komplekse mikrostrukturer, der kan manipulere lys på forskellige måder.

Derfor finder han det ikke usandsynligt, at vespa orientalis og andre insekter til dels fungerer som levende solceller.

»Praktisk talt alt, hvad der er blevet designet i den fysiske verden, findes også i naturen,« siger Andrew Parker.

Forskerholdets opdagelser er netop blevet publiceret i tidsskriftet Naturwissenschaften.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk