Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Overfiskeri kan begrænses med kameraer
Kameraer på fiskekuttere kan mindske udsmid af fisk og baner dermed vejen for et mere bæredygtigt fiskeri. Det viser et projekt fra DTU Aqua, som har opnået stor international interesse.

Jørgen Dalskov, leder af DTU Aquas rådgivningssekretariat, og videnskabelig assistent, Lotte Kindt-Larsen, præsenterer i oktober de vellykkede resultater med kameraer ombord på fiskekuttere på fiskerimessen DanFish i Aalborg. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Jørgen Dalskov, leder af DTU Aquas rådgivningssekretariat, og videnskabelig assistent, Lotte Kindt-Larsen, præsenterer i oktober de vellykkede resultater med kameraer ombord på fiskekuttere på fiskerimessen DanFish i Aalborg. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Arbejdet om bord på seks danske fiskefartøjer er det sidste år blevet fulgt meget, meget tæt.

Sekund for sekund har op til fire vandtættekameraer på hvert fartøj filmet hele dækket, hvor arbejde, fangst og udsmid af fisk foregår. Alt, hvad der er kommet på dæk af fisk, og alt, hvad der er røget ud igen, er blevet dokumenteret. Imens har sensorer på spil og hydraulik registreret og logget, hver gang et fiskeredskab er blevet brugt, samt skibets position via GPS.

DTU Aqua har fulgt arbejdet om bord på de seks udvalgte kuttere i et pilotprojekt for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet har været at undersøge, om det er teknisk og praktisk muligt at bruge såkaldt elektronisk monitering på danske skibe med danske fiskefangster og under danske vejrforhold.

Mindre udsmid

Man anslår, at de europæiske fiskere i dag smider lige så mange fisk tilbage i havet (discarder), som de tager med i land. Enten fordi fiskene er for små, fordi kiloprisen er for lav, eller fordi fiskekvoten er opbrugt. Af de fisk, som har været på dæk, overlever kun ganske få fladfisk, når de kommer tilbage i havet.

Den danske regering har foreslået et fiskeriforvaltningsskifte i EU. I forslaget gøres den enkelte fisker ansvarlig for alle de fisk, som han får op i sit garn eller trawl - og ikke kun for de fisk, som bliver bragt i land til auktion. Både landede og discardede fisk afskrives på fiskerens kvote.

Seks fiskekuttere fik monteret fire vandtætte kameraer på hvert fartøj som et led i pilotprojektet. (Foto: DTU Aqua)

Skal denne nye type af forvaltning kunne håndhæves, så kræver det, at man har en metode til at kunne dokumentere og registrere alle fangster på en overkommelig og økonomisk måde, og opgaven for DTU Aqua har været at undersøge, om elektronisk monitering ved hjælp af kamera og sensorer om bord kan være vejen frem.

3.935 timers data er analyseret

På nuværende tidspunkt har DTU Aqua behandlet og analyseret 81 procent af alle de data, som er indsamlet i løbet af projektet. Det svarer til 13.935 timers sensoroptagelser - med et datatab på kun 2,1 procent. Og kvaliteten af optagelserne er gode, fortæller projektleder og leder af DTU Aquas rådgivningssekretariat, Jørgen Dalskov.

»Projektet har vist, at teknikken kan fungere under danske forhold og på flere typer danske fartøjer. Data fra kameraer og sensorer på GPS, hydraulik og spil gør det muligt med stor nøjagtighed at afgøre, hvor og hvornår et fiskeri har fundet sted, og hvor stort udsmidet har været. De foreløbige analyser viser også, at de fartøjer, som deltog i projektet, ændrede deres fiskemønstre og discardede færre fisk end andre fartøjer,« siger projektlederen.

De seks deltagende fartøjer var udvalgt med henblik på at få erfaringer med, hvordan elektronisk monitering fungerer på en række forskellige båd- og fiskerityper samt i forskellige områder. Både trawlere, garnbåd og snurrevod deltog.

Femte generation

DTU Aqua har ved forsøget brugt et kamerasystem udviklet i Canada af firmaet Archipelago Marine Research Ltd. Archipelago har arbejdet med elektronisk monitering siden 1999, og deres systemer anvendes ved monitering af forskellige fiskerier i British Columbia, Canada, og bruges på forsøgsbasis i USA, New Zealand og Australien.

Det nuværende system er femte generation af det system, som man startede udviklingen af i 1999.

»De indsamlede video- og sensordata har været af høj kvalitet. Det er let at genkende de forskellige arter på optagelserne, så man kan verificere fangstsammensætningen. Videoerne kan spoles frem og tilbage og afspilles i hurtig gengivelse, så tidsforbruget kan minimeres væsentligt i forhold til at være med om bord. Samlet set har hele systemet fungeret næsten fejlfrit under hele projektet, og de data, der er indsamlet, er meget pålidelige,« konkluderer Jørgen Dalskov, DTU Aqua.

De foreløbige analyser viser også, at de fartøjer, som deltog i projektet, ændrede deres fiskemønstre og discardede færre fisk end andre fartøjer.

Jørgen Dalskov

Under forsøget registrerede hver skipper detaljerede oplysninger om fartøjets fiskeri, positioner, fangst og redskab. Disse oplysninger bliver efterfølgende sammenlignet med de automatisk indsamlede data fra kamera-, sensor- og computerudstyret om bord. Data blev lagret på 500 GB harddiske, som blev udskiftet af DTU Aqua, hver gang et fartøj kom i havn.

International interesse

DTU Aqua-forskerne præsenterer officielt resultaterne for politikere, fiskere og presse på den store fiskerimesse DanFish i Aalborg i starten af oktober. Her har DTU Aqua også en stand, hvor interesserede kan se eksempler på videooptagelserne og høre mere om det og andre projekter.

Erfaringerne fra det danske pilotprojekt har allerede vakt stor interesse i lande som Sverige, Holland, Tyskland og Skotland, hvor man også overvejer, om elektronisk monitering af fangster og udsmid kan være vejen til et mere bæredygtigt fiskeri. I Skotland er man nu gået i gang med at gennemføre et lignende forsøg. Projektet var finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Fiskerifond.

Lavet i samarbejde med DTU Avisen, Danmarks Tekniske Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk