Nyt teknologisk bryghus skal bekæmpe dårlig øl
Et nyt avanceret bryghus på Aarhus Universitet skal hjælpe de mindre bryggerier til at undgå dårligt bryg. Teknologien kan også gøre de studerende klogere på højteknologiske sensorer.

Øl skal helst smage af de ingredienser, bryggeren putter i. Et nyt bryghus skal hjælpe de mindre bryggerier til at lave det perfekte bryg uden bismag. (Foto: Shutterstock)

Øl skal helst smage af de ingredienser, bryggeren putter i. Et nyt bryghus skal hjælpe de mindre bryggerier til at lave det perfekte bryg uden bismag. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at forbedre ølbrygningen i Danmark. Viden fra et nyt højteknologisk bryghus på universitetet skal nemlig forhindre, at den biologiske proces under brygningen på de mindre bryggerier kører af sporet.

»Hvis du kigger på Carlsberg, så har de jo ingen problemer med at overvåge og kontrollere brygningen, så den bliver god hver gang. Men vi vil gerne lave et samarbejde med de små bryggerier, som ikke har helt samme ekspertise,« siger adjunkt og leder af det nye bryghus Christian Dannesboe.

Forskeren forklarer, at folkene bag de mindre bryggerier i Danmark ofte har mere iværksætterlyst og øl-entusiasme end videnskabelig indsigt i de yderst komplicerede biologiske processer, som finder sted, når humle, vand og gær bliver til øl.

»Der skal meget lidt til for at give øl en uønsket bismag. Det kan være alt fra et kim i luften, der går i tanken eller en temperatur, som er lidt for høj eller lidt for lav, når man tilsætter gæret. Og har man endelig fundet frem til en god opskrift og bryggemetode, der virker, så kan det være særdeles vanskeligt at ramme den samme smag igen,« siger Christian Dannesboe.

Smagen skal være helt rigtig

Det nye videnskabelige bryghus vil kunne finde den præcise opskrift på den øl, som et lille bryggeri har en intention om at brygge, men som bare ikke vil lykkes.

»Bryggerierne kan komme til os, hvis de har problemer med et bryg med en uventet bismag. Så kan vi med vores udstyr forsøge at identificere problemet og derigennem får vi mulighed for at gribe ind og styre processen i den rigtige retning,« siger Christian Dannesboe og fortsætter:

»Vi vil ikke kunne finde formlen på den øl, som smager bedst i verden. Vi er bare interesseret i, at øllen smager af de ingredienser, man putter i. Så hvis man putter New Zealandsk humle i, så skal øllen smage af New Zealandsk humle og ikke have en uforklarlig bismag.«

Forskerne har til formålet selv indrettet det lille bryghus og har indkøbt højt specialiseret sensorteknologi fra udlandet. Sensorteknologi som ikke før er brugt til ølproduktion i Danmark.

Fakta

Teknologien i bryghuset er smart, fordi den kontinuerligt måler på gærcellernes forbrug af sukker, mængden af levende gær og ilt- og kulsyreindholdet i brygget

Derudover holder den hele tiden styr på pH-værdien, alkoholkoncentrationen, temperatur og væskens såkaldte ledningsevne.

Dataene danner herefter grundlag for et forventet bryg-forløb, og herved bliver det muligt hurtigt at identificere risici og uønskede procesforhold.

»Leverandøren har fortalt, at vi er en af de 3 virksomheder i Danmark, som har dette udstyr, men at vi er de første til at koble så mange sensorer sammen, og de første der anvender udstyret direkte til ølproduktion,« siger Christian Dannesboe.

Resultatet er en formel på den fejlfri øl, som bryggeriet gerne vil fremstille.

»Vi vil på den måde gerne hjælpe med til, at brygningen bliver til god øl hver gang,« siger Christian Dannesboe.

Studerende bliver klogere på avanceret udstyr

Formålet med det lille bryghus er dog ikke kun at sikre ølsmagen hos de mindre bryghuse. De ingeniørstuderende på universitetet kan nemlig også blive ekstra dygtige ingeniører ved at arbejde med sensorerne i forskernes bryghus.

»De her avancerede sensorer er på vej frem, og vi vil gerne uddanne ingeniører, som har kendskab til dem og kan bruge dem i andre sammenhænge,« siger Christian Dannesboe.

De højteknologiske sensorer bliver nemlig også anvendt til overvågning, når man i industrien ved hjælp af komplicerede gæringsprocesser fremstiller enzymer og proteiner.

 

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk