Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Nyt dansk filter fanger dieselpartikler
Et nyt filter kan kraftigt reducere udledning af farlige partikler og gasser fra dieselbiler. Forskere fra Syddansk Universitet har fundet på at kombinere bilens partikelfilter med katalysatoren.

Små partikler strømmer ud af udstødningsrøret på diesel-kranen. På byggepladsen står den mobile kran i tomgang og hoster sundhedsskadelige NOX-gasser og sodpartikler ud af systemet. De farlige gasser og partikler er kræftfremkaldende og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og astma. Men nu har forskere fra Syddansk Universitet fundet en metode, hvor man kan undgå mange af de farlige partikler fra biler og maskiner.

»Vi har sat katalysatoren, som omdanner de farlige gasser til vand og luft, sammen med filteret, som sorterer sodpartikler fra,«  fortæller ph.d.-studerende Jeanette Hvam fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet.

Hun har sammen med sine forskerkollegaer fundet en måde at sætte bilens filter sammen med katalysatoren, så rensningen af udstødningsgasserne bliver mere effektiv. De seneste laboratorieforsøg har vist, at ingen farlige sodpartikler kommer gennem det nye filter, samtidig reduceres NOX-gasserne betydeligt.

Både billigere og bedre

Filteret er lavet af materialet siliciumkarbid, som blandt andet bliver brugt i rumfærgers varmeskjold, fordi det er et stabilt stof og næsten ligeså hårdt som diamant. Diamant har den ene ulempe, at hvis det udsættes for ekstrem varme i luft, bliver det til kul. Siliciumkarbid er kemisk stabilt under næsten alle betingelser.

Jeanette Hvam har i halvandet år arbejdet på at finde de helt rigtige materialer og sammensætninger for at få filteret til at fungere. Hun har bygget mange korthuse op, som igen er faldet sammen, inden hun fandt frem til den helt rigtige metode.

»Det er vigtigt at filteret er stabilt og ikke går i stykker. Samtidig skal det være porøst nok til, at gassen kan komme igennem cellevæggene - Også selvom der er smurt katalysator på, som mindsker størrelsen på porrerne,«  siger Jeanette Hvam og understreger, at det nye filter også bliver billigere at købe.

Bliver snart sat på lastbiler og maskiner

Det nye filter er udviklet i samarbejde med virksomheden Dinex, som producerer komplette udstødningssystemer til lastbiler, busser, varebiler og industrikøretøjer. Og netop i forhold til ikke-vejgående maskiner er det nye partikelfilter interessant, fordi EU gradvist strammer kravene til, hvor mange partikler og giftige gasser maskiner på byggepladser må udlede.

»Planen er, at vi har prototyper af det nye partikelfilter med katalysator ude at køre på specialmaskiner i år. Vi forventer så at have pilotproduktion klar i løbet af 2015 og egentlig produktion i 2016, hvor alle ikke-vejgående maskiner også skal leve op til de nye skærpede EU-krav,«  siger project chemist Henrik Christensen fra Dinex Emission Technology A/S.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk