Nu testes spejlene til Hubbles afløser
Rumteleskopet James Webb skal erstatte det berømte Hubble-teleskop, og nu er spejlene til teleskopet så småt ved at være klar. Men først skal de testes ved minus 248 grader.

De store spejle, der tilsammen skal danne hovedspejlet i rumteleskopet James Webb, flyttes forsigtigt til et testcenter i Alabama. (Foto: NASA/MSFC/Emmett Givens)

De store spejle, der tilsammen skal danne hovedspejlet i rumteleskopet James Webb, flyttes forsigtigt til et testcenter i Alabama. (Foto: NASA/MSFC/Emmett Givens)

Gennem to årtier har rumteleskopet Hubble leveret fantastiske billeder fra det ydre rum. Men intet varer evigt, og om fire år er det slut med Hubble. Heldigvis står en yderst kompetent afløser klar i kulissen, nemlig James Webb.

Mens spejlet i Hubble har en diameter på 2,4 meter, vil rumteleskopet James Webb have et spejl på hele 6,5 meter. Eller rettere 18 spejle, for hovedspejlet skal faktisk samles af 18 mindre dele i tre forskellige udformninger.

Og nu er seks af de 18 sekskantede spejle klar til at blive testet. I dag transporteres de til NASA's Marshall Space Flight Center i Alabama, hvor de bliver udsat for en temperatur på minus 248 grader celsius. Rumteleskopet skal nemlig fungere ved denne temperatur ude i rummet.

Ingen gentagelse af Hubble-fejl

NASA vil selvfølgelig gøre alt for at undgå en gentagelse af Hubble-fadæsen, hvor det hurtigt efter opsendelsen af rumteleskopet viste sig, at der var en fejl i spejlet. Defekten blev udbedret ved en mission i 1993, og siden fulgte fire andre rummissioner for at opgradere rumteleskopet - den seneste i maj 2009.

Sådan kommer rumteleskopet til at se ud, når det er færdigt. (Illustration: NASA)

Men hvor Hubble svæver i en bane cirka 560 kilometer over Jordens overflade og derfor kan nås med rumfærger, bliver det noget sværere - for ikke at sige umuligt - at komme ud og reparere James Webb, der skal i omkreds om Solen i en bane 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Så alt skal fungere perfekt fra starten.

James Webb skal primært observere infrarødt lys fra universets barndom - de første stjerner og galakser, der blev dannet efter big bang. Men teleskopet skal også give informationer om dannelsen af stjerner og planetsystemer, og det skal rettes mod eksisterende planeter i vores eget Solsystem såvel som mod exoplaneter, der kredser om andre stjerner.

Danskere er med i projektet

Det kommende rumteleskop er opkaldt efter James E. Webb, der var direktør for NASA fra 1961 til 1968. Han var en af hovedkræfterne bag Apollo-programmet, og han trak sig tilbage få måneder før, det første menneske landede på Månen.

James Webb-projektet er et samarbejde mellem rumfartsorganisationer i Europa, USA og Canada. Og danske forskere har også en finger med i spillet. DTU Space og virksomheden Xperion Ace skal nemlig levere seks kulfiberstænger, der skal fungere som ophæng til et af instrumenterne på rumteleskopet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk