Nu får vi mere at vide om kemikalier i kroppen
Nyt computerprogram, der sammenligner data fra hele verden, vil gøre det meget lettere at undersøge, hvordan kemiske stoffer påvirker mennesker.

Forskere har fundet en metode, som allerede har afsløret, at det kemiske stof DDT havde ukendte effekter på mennesker, som f.eks. kan udvikle astma. Computerprogrammet kan samtidig gøre det overflødigt at bruge tusindvis af forsøgsdyr, når man indleder undersøgelser af et stof. (Foto: Colourbox)

Forskere har fundet en metode, som allerede har afsløret, at det kemiske stof DDT havde ukendte effekter på mennesker, som f.eks. kan udvikle astma. Computerprogrammet kan samtidig gøre det overflødigt at bruge tusindvis af forsøgsdyr, når man indleder undersøgelser af et stof. (Foto: Colourbox)

Det amerikanske forskningsråd og det europæiske kemikalieagentur har længe efterlyst nye metoder til at undersøge kemiske stoffers påvirkning af mennesker. Der er behov for hurtigere og mere effektive tests, ligesom et alternativ til kostbare dyreforsøg vil gøre processen billigere og skåne tusinder af forsøgsdyr.

Nu er to danske forskere kommet med deres bud på en mere effektiv og mindre kostbar metode til at teste kemiske stoffer. Metoden er netop offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

Karine Audouze, der er ph.d. og adjunkt i bioinformatik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og professor Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet (SDU) har udviklet og testet et computerprogram, der ved at sammenligne eksisterende kemiske data kan give et bud på, hvordan kroppen reagerer på et giftigt stof.

En smart samling af eksisterende viden

Der findes efterhånden mange internationale og offentligt tilgængelige databaser på internettet, som er lavet af universiteter eller laboratorier, og som indeholder oplysninger om enten kemiske stoffers egenskaber,  indvirkning på menneskelige gener eller sammenhæng med forskellige sygdomme. Databaserne oplyser bl.a. om navne på kemikalier, synonymer for kemikalierne, kemiske strukturer og potentielle sundhedsrisici.

De to forskere har kombineret disse databaser i en ny database kaldet ChemProt, der er udviklet på DTU. I ChemProt forbindes alle oplysningerne, hvilket gør det muligt at sandsynliggøre kemikaliers påvirkning af, og bindinger til, kroppens proteiner og på den baggrund forudsige mulige sygdomsrisici.

Resultatet er et computerprogram, der kan forudsige kemikaliers toksikologiske konsekvenser for mennesker. Kemikaliets navn tastes ind i et søgefelt, hvorefter stoffet sammenlignes og holdes op imod alle de data, som i forvejen er tilgængelige. 

Hjælper forskere med at finde et særligt fokus

Ifølge professor Philippe Grandjean kan computermodellen gøre undersøgelser af kemiske stoffer mere logiske og grundige.

»Computermodellen knytter alle kendte data sammen. Når man så skal undersøge et kemikalie, kan modellen holde stoffet op imod alt det, vi ved i forvejen. På den måde kan man finde frem til, hvordan stoffet binder sig til bestemte proteiner i kroppen, og hvilke konsekvenser det har.«

»Modellen kan udelukke en række scenarier og pege på noget helt specifikt, som forskerne så kan undersøge nærmere. Vi kommer ud over helt traditionelle dyreforsøg, hvor dyret får forskellige doser af et stof, og så ser vi, hvad der sker,« siger Philippe Grandjean.    

Test viste sammenhæng mellem DDT og autisme

For at undersøge brugbarheden af deres opfindelse, brugte forskerne computerprogrammet til at undersøge det kemiske stof DDT.

DDT blev tidligere set som et vidundermiddel, da det viste sig meget effektivt som insektbekæmpelsesmiddel, men siden har det vist sig at være svært nedbrydeligt og meget miljøskadeligt, ligesom det på længere sigt er skadeligt for mennesker. Stoffet er i dag forbudt i det meste af verden.

Tidligere undersøgelser af DDT har i høj grad været fokuseret på brystkræft, sædkvalitet og  skadelige effekter på hjernens udvikling, men en tur i forskernes computerprogram, viste også forbindelser mellem DDT og udviklingen af sukkersyge, astma og autisme.

Disse opdagelser har fået forskerne til at opfordre til nærmere undersøgelser af DDT.

Programmet kan give færre dyreforsøg

Selvom computermodellen har vist sig effektiv i sin undersøgelse af kemiske stoffer, er der ikke tale om en erstatning for dyreforsøg. Programmet skal hjælpe til at sende forskere i den rigtige retning ved at udelukke nogle scenarier og sandsynliggøre andre.

»Computerprogrammet skal ses som en mere effektiv måde at rejse mistanke på. Programmet kan gøre rede for nogle sammenhænge, som forskere og myndigheder kan gå efter. Derefter kan det selvfølgelig være nødvendigt og meget brugbart at lave dyreforsøg. Men hvis man kan indskrænke brugen af forsøgsdyr og tilmed effektivisere processen, er meget vundet,« siger Philippe Grandjean.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk