NASA sender mobil ud i rummet
Smartphones kan bruges til så meget, og nu indtager de også snart verdensrummet.

Nanosatellitten PhoneSat skal tage mobilbilleder af os fra verdensrummet. (Foto: NASA)

Nanosatellitten PhoneSat skal tage mobilbilleder af os fra verdensrummet. (Foto: NASA)

I disse dage færdiggør NASA det, som bliver tidens mindste og billigste satellit.

Den kubeformede satellit er på størrelse med en kaffekop, kun lidt over ti centimeter stor og vejer omtrent halvandet kilo. På grund af den beskedne størrelse kaldes den en nanosatellit.

NASA har valgt at bruge en helt almindelig smartphone til at være den lille satellits hjerne, og dette gav dem en plads i Popular Sciences kåring over årets bedste nyskabelser.

Isterninger og quadrokoptere

Når årsskiftet nærmer sig, dukker en masse opsummeringer op af året, der gik.

En opsummering, som er sjov at få med sig, er magasinet Popular Sciences kåring af det, de mener er årets bedste, nye produkter og nyskabelser.

Her har NASA's minisatellit, PhoneSat, kapret en af pladserne i rumfartskategorien. Kåringen fejrer 25-års jubilæum i år, og magasinet skriver på deres hjemmeside, at der skal meget mere til at få en plads på listen i dag.

»Siden vi startede kåringen for et kvart århundrede siden, er innovationshastigheden steget markant for hvert år. Tolv måneder er nu meget lang tid, og tærsklen for at være revolutionerende er meget højere, end da de første HDTV’er og elektriske biler kom.«

Både gadgets og teknologi til hjemmet har deres egne kategorier. For eksempel skulle der gerne snart komme en isterningeholder, som kan sikre dig mod spild.

Det, som fascinerede Popular Science ved akkurat NASA's nanosatellit, var den nye brug af forbrugerteknologi, som smartphonen er, og at satellitten er så billig at lave.

Smartphones er avancerede computere

Ud over at kunne ringe med dem, er smartphones avancerede computere.

Hjernen, eller den centrale processor, i NASA's prototype er en helt almindelig smartphone af typen Nexus One fra HTC.

Der er flere spændende vindere på listen over 2012s bedste nyskabelser, blandt andet små, flyvende robotter, som danser med lys. Videoen er lang, men helt klart det værd, hvis du er lidt til robotter. (Video: Youtube/NDS)

Ifølge en tidligere pressemeddelelse fra NASA har disse telefoner det, der behøves for at fungere som satellithjerne: En hurtig processor, alsidigt operativsystem, mange små sensorer, højopløsningskamera, GPS og flere radioer.

Version 2.0 er allerede på betastadier, og der er det Samsungs Nexus S, som skal på rumtur.

Satellitter til folket

Under julegaveshoppingen er der nok mange, som mærker, at en lille størrelse ikke nødvendigvis betyder en lille pris, men NASA's satelliltilfælde er det akkurat det, det gør.

I den tidligere pressemeddelelse skriver NASA, at delene til prototypen kun kostede 3.500 dollar, ca. 20.000 kroner.

Den lave pris og det, at delene kan købes i almindelige butikker gør, at satellitter på et tidspunkt kan blive mere tilgængelige for folket, for eksempel i skolen og til læring, uddyber NASA i pressemeddelelsen.

Sender i ti dage eller til batteriet dør

Små satellitter er imidlertid ikke noget nyt. For eksempel har Norge også lavet nanosatellitter.

En af de næste, som venter på at tage turen op fra jorden i Norge, er satellitten Cubestar.

NASAs PhoneSat 1.0 er planlagt til at skulle sendes op inden årsskiftet. Den skal blandt andet tage billeder af Jorden og sende billederne fortløbende tilbage over den frekvens, som bruges til amatørradio.

Det er ikke et stort job, men hovedmålet er at bevise, at mobiltelefoner kan have en funktion på denne måde i rummet.

Satellittens jobkontrakt varer i ti dage, eller til telefonens batteri dør.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk