Mystik om ulykke med turistrumskib
Det vil tage lang tid at finde den fulde årsag til den tragiske ulykke med turistrumskibet Spaceship 2. Ulykken betyder ikke en afslutning på drømmen om turistrejser i rummet, men vil i mange år fremover gøre sådanne rejser til en ekstremsport. Og drømmen kommer til at koste sine ofre.

NTSB (National Transportation Safety Board) undersøger halesektionen af VSS Enterprise. (Foto: National Transportation Safety Board)

NTSB (National Transportation Safety Board) undersøger halesektionen af VSS Enterprise. (Foto: National Transportation Safety Board)

 

Spaceship 2 var på en prøveflyvning med to piloter om bord. Kaptajnen var Peter Siebold og andenpiloten Michael Alsbury.

Som planlagt var rumskibet bragt op i en højde på 15 kilometer af et stort specialbygget jetfly ved navn Whitenight.

Herfra blev det udløst, og bare to sekunder senere blev rumskibets raketmotor tændt.

Otte sekunder senere viser målingerne, at rumskibets haleror blev 'låst op' af Alsbury.

Dette meget store haleror er beregnet til at give rumturisterne en langvarig og behagelig hjemtur med tid til at nyde udsigten – men det må under ingen omstændigheder foldes ud, før rumflyet er ude af den tætte atmosfære.

Haleroret har på mystisk vis løftet sig selv

Men selvom haleroret er blevet låst op, måske ved en pilotfejl, så har piloterne ikke trukket i det håndtag, som får haleroret til at løfte sig.

Af sikkerhedsgrunde er det således, at det kræver to adskilte handlinger at få haleroret til at løfte sig:

1) Det skal låses op, og 2) derefter skal der trækkes i et håndtag.

Men åbenbart er det sket alligevel, med det resultat, at flyet brækkede i stykker og styrtede til Jorden. Man mistede al kontakt 11 sekunder efter frigørelsen på et tidspunkt, da rumskibet fløj med lidt over lydens hastighed.

Alsbury blev dræbt ved ulykken, mens Siebold på en eller anden måde slap fri af vraget og kunne lande med faldskærm. Han er dog så hårdt såret, at det ikke har været muligt at afhøre ham.

Branson har lovet at fortsætte projektet

Rumskibet er ejet af firmaet Virgin Galactic og dermed af den karismatiske Richard Branson – der nok er rig, men jo ikke har helt ubegrænsede midler.

Branson har dog lovet at fortsætte turistprojektet, samt at tilbagebetale indskud fra de flere hundrede, som allerede har meldt sig til den første rumtur.

Her ses VSS Enterprise nedefra, mens det stadig var koblet til VMS Eve. Virgin Galactics logo ses tydeligt på undersiden af SpaceShipTwo.
(Foto: Jeff Foust)

Så vidt vides er der endnu ingen, som har bedt om at få deres penge tilbage.

 

Ulykken har gjort rumturisme til ekstremsport

Ulykken betyder ikke en afslutning på drømmen om turistrejser i rummet, men vil i mange år fremover gøre sådanne rejser til en form for ekstremsport, noget i retning af bjergbestigning.

Vi ved jo, at tusinder af mennesker hvert år bestiger bjerge, selvom det bestemt ikke er en helt ufarlig sport.

Men der er stadig et stort spring til, at rumturisme kan opfattes på linje med al anden – og mere ufarlig – turisme. Det er i hvert fald helt sikkert, at kundegrundlaget nok i en overskuelig tid ikke vil blive så stort, som Branson og andre i den industri havde håbet på.

For tiden koster det over en million kroner at komme op med Spaceship 2 til en højde på bare 110 kilometer for at se den blå jord og det sorte himmelrum. Men man er kun vægtløs i få minutter. Skal prisen ned, er det nødvendigt med et meget stort kundegrundlag.

 

Teknik eller mennesker?

Det amerikanske National Transportation Safety Board NTSB har ikke uventet nedsat en 'human factors' komite, der skal se på, om en pilotfejl, måske på grund af placeringen af håndtag og instrumenter i cockpittet, kan være årsagen til ulykken.

Der har også været kritik af valget af raketmotor drevet af lattergas som iltningsmiddel og et fast brændstof.

Det er i hvert fald en ret usædvanlig type motor, som vi har meget mindre erfaring med end motorer drevet af rent flydende brændstof. Men tilsyneladende er det ikke motoren, der har svigtet.

 

Rumturisme kommer til at kræve ofre

Det helt afgørende problem for rumturismen er, at vi selv efter næsten 60 års rumflyvning endnu ikke har været i stand til at bygge en raket, der er lige så sikker som et almindeligt jetfly.

Bevares – teknikken er blevet bedre. I begyndelsen var fejlraten oppe på 50 procent, og nu anser man en raket for at være god, hvis opsendelsen går godt i 98 – 99 procent af tilfældene.

Selv rumfærgen var ikke bedre, og det endte med i to ulykker at koste 14 astronauter livet.

Så rumturisme vil helt sikkert også komme til at kræve sine ofre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk