Mogensen, solformørkelse og vand på Mars: 2015 var det fedeste rumår
Det forgange år blev et stort år for både dansk og international rumforskning. I 2015 lærte vi Andreas Mogensen at kende, men vi blev også klogere på dværgplaneter, vand på Mars og en komet langt, langt væk.

2015 blev et år, hvor Danmark gav rummet og rumforskningen noget mere opmærksomhed end sædvanlig.

Det skyldes først og fremmest Andreas Mogensens ophold på rumstationen ISS, som vendte hele nyhedsdanmark på hovedet i begyndelsen af september, men også en solformørkelse, fantastiske billeder af Ceres og Pluto og en gang vand på Mars stjal opmærksomheden fra de ’jordiske’ nyheder i 2015.

Her er nogle vigtige nedslagspunkter.

Dansk astronaut på alles læber

Den helt store rumhistorie i 2015 var, med danske briller, astronaut Andreas Mogensens tur til den internationale rumstation, ISS, i september. Den rejse blev her på Videnskab.dk beskrevet med utallige interview med og beretninger fra Andreas Mogensen selv, både før, under og efter rumrejsen.

Forskerne hos NASA var i tvivl om, hvad de lyse pletter på Ceres egentlig var. Det er salt, lyder det nu. Billedet er fra februar. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UCLA/MPS/DLR/IDA)

Andreas Mogensen fortalte om alt lige fra den danske forskning, som han skulle udføre i rummet, til stanken på ISS, og hvordan det var igen at kunne sætte benene på Jordens overflade.

Her kan du se en video fra Andreas Mogensens afrejse fra Jorden, ankomst til ISS og landing på Jorden.

Mystik omgav dværgplaneten Ceres

I begyndelsen af marts gik NASAs rumfartøj Dawn i kredsløb om dværgplaneten Ceres, som er det største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Dawn tog en hel række billeder, som til at begynde med satte grå hår i hovedet på alverdens forskere og astronomer, som blandt andet havde svært ved at forklare Ceres’ lyse pletter.

Senere på året, men først i december, kunne forskerne så forklare, hvad de lyse pletter på Ceres skyldes. Det var salte, som dannede de lyse pletter på dværgplaneten.

Solformørkelsen som forskerne så den over Svalbard 20. marts 2015. (Foto: Dr. Miloslav Druckmüller)

Dawns mission til Ceres gjorde os samtidig klogere på den tåge, som nogle steder dækker Ceres’ overflade. Det og de lyse pletter kan du læse mere om i artiklen ’Mystiske lyse pletter på Ceres forklaret’. Du kan også se flotte billeder af Ceres her.

Solformørkelse fik verden til at gå i stå

Fredag den 20. marts fandt en fantastisk smuk solformørkelse sted. Og selvom den reelle videnskabelige interesse for solformørkelser ikke længere er særlig stor, var det en kæmpe begivenhed, også selvom vi i Danmark blev drillet af et skydække, der satte en dæmper på oplevelsen.

På Færøerne var solformørkelsen total, og på Svalbard kunne det flotte scenarie for alvor nydes. Der var så meget opmærksomhed om solformørkelsen, at optaktsartiklen her på Videnskab.dk blev årets næstmest læste.

Fascinerende billeder af Pluto

Ceres, Solen og Månen var ikke de eneste himmellegemer, der fik stor opmærksomhed i 2015. Også den altid omdiskuterede (i øjeblikket) dværgplanet Pluto fik sin del af rampelyset, da rumsonden New Horizons i juli farede tæt forbi.

Panoramabillede af Plutos overflade taget af New Horizons. Billedet er fra 14. juli, men blev først downloadet fra rummet 13. september 2015. (Foto: NASA)

New Horizons sendte under sin nærkontakt med Pluto en masse smukke og yderst fascinerende billeder hjem til Jorden, næsten fem milliarder kilometer fra Pluto. Disse billeder kan du blandt andet se i artiklerne ’Pluto-sonde nærmer sig: Mystiske mørke pletter på den rødbrune dværgplanet’ og ’Utrolige billeder: Flyv med hen over Plutos kratere og bjerge’.

Flydende vand på Mars

2015 blev et stort år for udforskningen af Mars. Først var det nye målinger fra NASA-robotten Curiosity, der afslørede, at salt på den røde planet kan trække fugten ud af atmosfæren, så der kan opstå vand i flydende form.

Siden var det satellitbilleder fra Mars Reconnaissance Orbiter, der hjalp forskerne til at konkludere, at der om sommeren driver saltvand ned ad stejle skråninger i kratere og kløfter, der ligger nær Mars’ ækvator. Det kan du læse om i artiklen ’Nye målinger fra Curiosity: Vandet flyder på Mars’.

LISA Pathfinder sendt afsted

I begyndelsen af december blev fire kilo guld og platin sendt 1.500.000 kilometer ud i rummet. Der er tale om ESA’s LISA Pathfinder, som har til opgave at foretage et helt unikt forsøg i rummet.

LISA Pathfinder skal kredse rundt om Solen i en bane halvanden million kilometer fra Jorden. (Illustration: ESA/ATG medialab)

LISA Pathfinder skal teste den teknologi, der er nødvendig for at måle små krusninger i rumtiden, tyngdebølger. Det kan du læse en detaljeret gennemgang af her.

Spændende nyt fra Rosetta

I løbet af årets første måneder kom der løbende nye resultater ind fra Rosetta-rumsonden, som er i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Nyhederne fra Rosetta har været mange, men specielt ét resultat fra Rosetta vakte opsigt.

Rosetta-missionen har nemlig fået alverdens forskere, som beskæftiger sig med kometer, til at ændre deres opfattelse af de hurtigrejsende himmellegemer. I begyndelsen af januar kunne man således læse i det videnskabelige tidsskrift Science, at kometer er langt mere end bare store, beskidte snebolde. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko viste sig nemlig at være fuld af organisk materiale.

Rosetta er stadig i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, men der er ikke kontakt til landingsmodulet, Philae. 

Rumraket kom helskindet tilbage

Kometer bliver populært betegnet som 'beskidte snebolde', fordi de består af is og støv. Men efter at forskere har haft nærkontakt med kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko har det vist sig, at kometen ikke har form som en snebold, den er kulsort, og der er ikke meget is på dens overflade. (Foto: ESA)

Året endte med en fantastisk bedrift inden for rumfarten, for det lykkedes det private rumfartsfirma SpaceX at demonstrere, hvordan det meste af en rumraket kan genbruges. Typisk ender det enorme første trin af en rumraket som skrot i havet, men SpaceX' Falcon 9 fløj op med 11 satellitter, vendte rundt og landede igen. Genbrugelige raketter vil gøre rumfart meget billigere. 

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har i øvrigt produceret en video, hvor de største rumbedrifter, set med NASAs øjne, fra 2015 bliver gennemgået. Den kan du se her:

Video: NASA

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk