Mars bevares!
KRONIK: De to kronikører, far og søn, opridser, hvorfor man bør lade planer om en bemandet tur til Mars forblive i skrivebordsskuffen.

De to krønikører er far og søn. Begge mener, at de mange milliarder, der er afsat til Mars-projektet, kan bruges bedre. (Foto: Privatfoto)

De to krønikører er far og søn. Begge mener, at de mange milliarder, der er afsat til Mars-projektet, kan bruges bedre. (Foto: Privatfoto)

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Elbert Hendricks, lektor ved DTU

I forbindelse med en tale i NASAs hovedkvarter i 2004 forkyndte den tidligere amerikanske præsident George W. Bush - ifølge CNN den 15. januar 2004 - triumferende:

»With the experience and knowledge gained on the Moon, we will then be ready to take the next steps of space exploration - human missions to Mars and to worlds beyond.«

Bush' idé var således, at NASA over de næste fem år ville få bevilget ekstra 12 milliarder dollars - ud over de 86 årlige milliarder, som i øvrigt svarer til 1 % af det føderale budget, med henblik på en Mars-mission omkring 2030.

2009 markerer således femåret for Bush' fremragende fantasme, og året med en ny præsident - Barack Obama - i det ovale værelse, der er godt på vej til at skrinlægge Mission Mars. Ud over de svimlende pengesummer, der i disse recessionstider med sikkerhed kan bruges fornuftigt andetsteds, er der også ganske gode videnskabelige grunde til at arkivere Mission Mars lodret.

Her er fem grunde - én for hvert år siden 2004:

1. Den tætteste afstand til Mars (ophelion) er 55 millioner kilometer, men for det meste mere. En tur til Mars vil med kendt teknologi minimum pågå to-tre år. Rejser i det ydre rum uden for Jordens magnetfelt vil byde på ion-stråling, protoner fra solar flares, gamma-stråling fra sorte huller samt kosmisk stråling fra andre galakser. Alt sammen noget homo sapiens ikke har det jævnt godt med. NASA måler strålefare i cancerrisiko: En amerikansk mand har 1-19 % forøget risiko for at udvikle cancer efter ophold i rummet.

For kvinder er risikoen omkring den dobbelte. Den gennemsnitlige amerikanske mand ville således have en ca. 40 % forøget risiko (19 % risikogrænse) for at udvikle cancer efter at være returneret til Jorden fra Mars, for kvinder er det 80 %. Testikel og livmoder er store mål for ion-stråling, så der skal nok påregnes sterilitet på vejen. Man kunne lige så vel smide de ædlere dele i mikrobølgeovnen - mangel på reproduktion er mangel på kolonisering på Mars.

Man kunne lige så vel smide de ædlere dele i mikrobølgeovnen - mangel på reproduktion er mangel på kolonisering på Mars.

Elbert L. Hendricks og Vincent F. Hendricks

2. Vand og ilt har alle dage mildest talt været væsentlige bestanddele for menneskets overlevelse. Vand i væskeform er ikke fundet på Mars, men Phoenix-landingsfartøjet har fundet, hvad man tror, er iskrystaller i jorden. Det kunne selvfølgelig udvindes, specielt med en reaktor, men så skal man have beriget uran eller plutonium med, og det er tungt. Tilsvarende for ilt. Atmosfæren på Mars består for 95,3 % vedkommende af CO2 med et tryk på 0,7 % af Jordens ved havoverfladen. Der er med andre ord ikke nævneværdige mængder af ilt. Så vand, plutonium og ilt er noget, man skal have med - og i rigelige mængder. Rumfartøjet bliver større og større.

3. Vand kan ikke kun bruges til at drikke, men også eksempelvis som afskærmning mod den kosmiske stråling. Der kræves dog betydelige mængder vand som afskærmning mod stråling. Mere specifikt en afskærmning på ca. 5 meter vand hele vejen i og om det interplanetære flyvende badekar. Man kunne også bruge det mere jordnære jord. Det kræver ca. 2 meter afskærmning på alle sider. Hvis man vil have noget, der er lettere, kunne man anvende ca. 50 - 75 cm afskærmning bestående af flydende hydrogen eller tilsvarende med polyethylen. Det vejer dog alt sammen. En idé ville være at indsamle det flydende hydrogen ude i rummet nu, hvor man er der alligevel med sit rumfartøj. Det eneste problem er blot, at der kun er ca. 1 hydrogenatom pr. kubikcentimeter i det ydre rum, så det kommer til at tage noget tid at kradse ind.

4. CO2-temperaturen på Mars svinger fra -17,2 til -107 grader celsius, og selvom de højeste temperaturer målt går op til +5 grader celsius, kan man godt glemme alt om små iglo-lignende bebyggelser i aluminiumsfolie på Mars' overflade.

Temperaturen og den kosmiske stråling, der traverserer igennem kroppen med ca. 5000 ioner pr. sekund, betyder, at man skal grave sig ned. Nedgravning kræver maskiner, som man enten skal have med eller bygge på Mars. Under alle omstændigheder skal materialet til maskinerne slæbes med, så der lægges nogle tusind materialeton yderligere til rumfartøjets brutto-registertonage.

5. Og til sidst er der problemet med, hvad rumfartøjet skal have af motorer til fremdrift for at flyve hele herligheden til Mars inkl. nagelfast og løsøre. Konventionelle raketmotorer har høj impuls (thrust) over ca. 60 sekunder og vejer godt til. Ion-motorer har ikke megen impuls, de virker til gengæld over flere måneder og er lette, mens nukleærmotorer har en rimelig impuls over nogle måneder, men vejer en bondegård.

Obama er på rette kurs: Mars bevares - nej, netop ikke. En tur til Mars vil næppe os bevare.

**

Kronikken blev bragt første gang i 2009, som var femåret for Mission Mars. Siden er der produceret en tv-udsendelse med afsæt i kronikken. Se den her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.