Mål kosmisk stråling med din telefon
Med en ny app til smartphones kan man måle kosmisk stråling via telefonens kamera. App'en er en del af et forskningsprojekt, hvor man håber, at tusindvis af mennesker vil levere data om kosmisk stråling.

Hvad er kosmiske stråler med ultra-høj energi? Tjaa … Selv hvis du vidste, at den slags findes, ville du ikke kunne svare på spørgsmålet. For ingen ved det.

Men nu kan du være med til at finde svaret ved hjælp af din smartphone.

Forskere har sat sig for at undersøge 'regnvejr' af kosmisk stråling med hjælp fra menig mand, altså dig og mig.

De har derfor udviklet en app til smartphones, som gør det muligt at registrere de kosmiske stråler, der lander på kameraets linse.

Vi kan overvåge regnen af kosmisk stråling

Fakta

Kosmisk stråling er partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet.

Den primære stråling består af frie elektroner og atomkerner, men når de rammer Jordens atmosfære, dannes sekundære partikler, blandt andet mange kortlivede elementarpartikler, som for eksempel myoner.

Kilde: Den Store Danske

Hvis tilpas mange mennesker har app'en installeret, går de rundt med partikeldetektorer, der ydermere har en indbygget GPS.

Det betyder, at når en partikel fra rummet rammer smartphonen, kan forskerne få informationer om, hvor på kloden det er sket.

På den måde kan de overvåge regnen af kosmisk stråling.

App'en hedder Crayfis, og du kan se den præsenteret i videoen herover - eller læse mere om den på websiden crayfis.io.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk