Magnethat bekæmper depression
Elektromagnetisk stråling kan fjerne resistens for medicin hos svært depressive.

Magnethjelmen består af 7 magneter, der sender elektromagnetisk stråling på tværs af patientens kranie. (Foto: Steen Dissing)

Magnethjelmen består af 7 magneter, der sender elektromagnetisk stråling på tværs af patientens kranie. (Foto: Steen Dissing)

Patienter med svær depression, der er blevet resistente overfor medicin, kan ved hjælp af en elektromagnetisk hat igen blive modtagelige for deres medicin.

Danske forskere har fået særdeles lovende resultater af forsøg med hatten, der gennem syv magneter sender elektromagnetiske impulser på tværs af patientens kranium. Strålerne nulstiller de receptorer, som før var blokerede, så medicinen virker igen.

Med magnethatten tegner sig en fremtidig behandling, som højst tager en halv time om dagen og kan foregå i ro og mag hjemme på sofaen.

Hjerneforskeren Per Bech, der er professor, dr.med og leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland, harstået for den første undersøgelse for hatten som er udviklet i samarbejde med professor Steen Dissing.

Risiko for kronisk depression

"Omkring 30% af de patienter, der lider af svær depression, bliver resistente overfor den medicinske behandling. Og det kan faktisk give dem en kronisk depression," siger Per Bech. Problemet er, at hjernens receptorer bliver overmættede af medicinen. Det indebærer, at man ikke kan behandle. Men det problem løser magnethatten med elektromagnetisme. Når der sættes strøm til de syv magneter, opstår elektromagnetiske impulser, som helt nede på celleniveau påvirker hjernens receptorer.

Fakta

DEPRESSION

  • 250.000 voksne danskere har en depression. 50.000 af dem lider af svær depression.
  • Næsten hver tiende, der søger læge, har en psykisk sygdom, herunder depression.
  • Der er stor risiko for at depressionen vender tilbage, hvis den ikke bliver behandlet i tide
    Kilde: Sundhedsstyrelsen

Per Bech gennemførte et forsøg med 50 depressive patienter for at undersøg effekten af magnethatten. Gruppen blev delt i to - de der fik strøm til magneterne, og de der ikke fik strøm til magneterne. Hverken Per Bech eller patienterne vidste hvilken gruppe den enkelte patient var i.

De patienter med depression, der blev behandlet med hjelmen, fik det markant bedre. Deres depressionen faldt 20 trin på den såkaldte Hamilton-skala. Det er den skala, der bruges til at angive en numerisk værdi for, hvor svær en patients depression er. For kontrolgruppen, der fik hjelmen på, men ikke var klar over, at der ikke var sat strøm til magneterne, faldt graden af depression fem trin.

Inspireret af elektrochok

I 1990'erne viste forsøg med elektrochok, at patienter med svære psykoser på den måde igen blev modtagelige for deres medicin. Patienten skulle i fuld narkose under selve elektrochokket, og den positive effekt varede kun i omkring to måneder.

Per Bechs teori var, at hjernens receptorer blev nulstillet af den elektromagnetisme, der opstod under elektrochokket. Derfor arbejdede han videre med de elektromagnetiske stråler.

"Patienterne fik alle sammen en slags tørrehjelm på hovedet. I hjelmen kan syv spoler skabe et elektromagnetisk felt over kraniet, når man sætter strøm til hjelmen. Det magnetfelt vil så gå ind og påvirke impulserne i hjernens nervecenter," forklarer Per Bech.

En session varer mellem 20-30 minutter, og så længe man sidder ned, kan man for eksempel læse eller tale i telefon imens. (Foto: Steen Dissing)

Den nye magnethats behandlingsform kaldes PEMF (Pulserende ElektroMagnetiske Felter) som i en vis forstand er en videreudvikling af Transkranial Magnetisk Stimulation (TMS). I modsætning til TMS, som kan give nogle bivirkninger i form af hovedpine, har PEMF-behandlingen i den første undersøgelse ikke givet bivirkninger. Og det er nogle at de ting man i Hillerød vil teste i nogle dosis-respons undersøgelser, der går i gang til efteråret.

Tilbage til tilværelsen

Magnethatten er udviklet i samarbejde med professor Steen Dissing fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Panum Instituttet ved Københavns Universitet. Han arbejder på at gøre hatten mere behagelig at have på, så patienter i fremtiden kan have en hjelm derhjemme.

Per Bech mener, at der både er en personlig og samfundsøkonomisk gevinst at hente i magnethatten.

"Hvis du bliver syg i dag, og ender med resistens over for medicin eller terapi, så er en indlæggelse det næste skridt. Det er hårdt for dig selv og din familie, ligesom en længerevarende indlæggelse også koster samfundet dyrt, hvis du for eksempel mister dit arbejde undervejs," siger Per Bech.

På baggrund af de gode resultater vil forskerne nu undersøge, om magnethatten helt kan fjerne behovet for medicinering. Næste skridt er efteranalyse af forsøget, forskellige godkendelser og yderligere forsøg, så først om nogle år ventes magnethatten at blive almindeligt tilgængelig.

Udviklede målemetode

Professor dr. med. Per Bech har bidraget afgørende til udvikling af såkaldte "rating scales" - måleredskaber til diagnosticering og vurdering af depression, stress og livskvalitet. Heriblandt Hamiltons Depressionsskala hvor lægen interviewer patienten. Skalaerne bruges både ved den indledende vurdering og derefter løbende for eksempelvis at bedømme effekten af medicinering. Depressionsskalaerne understøtter vurderingen af, om patienten er depressiv, og peger på hvilken behandling den pågældende skal tilbydes. I Hamiltons Depressionsskala udfylder patienten selv et skema, hvor han på en skala fra 1-5 vurderer nogle udsagn om sin sindstilstand. En behandler har et tilsvarende skema, og tallene fra de forskellige skemaer lægges sammen til en numerisk værdi for, hvor svær patientens depression er. Når skalaerne kan bruges i praksis, skyldes det blandt andet, at Per Bech har identificeret de seks symptomer ud af i alt 17, som psykofarmaka, altså medicin, virker på. Hans arbejde har været så betydningsfuldt, at han, som den første danske forsker nogensinde, har modtaget den prestigefyldte internationale CINP Pioneer Award.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk