Lille robot kan klatre som en gekko
Forskere fra Stanford University har udviklet en robot, der kan flyve og klatre på lodrette flader som en gekko. Det er nyttigt ved jordskælv, hvor det kan være svært at komme til for andre robotter.

Hvis man tager fluens flyveevner og sætter dem sammen med gekkoens klatreegenskaber, så får man SCAMP - Stanford Climbing and Aerial Maneuvering Platform.

SCAMP er navnet på amerikanske Stanford Universitets robot, der med små rotorer kan flyve frit omkring og samtidighed kan ’klistre’ sig fast på lodrette overflader og klatre ubesværet.

»Her hos Stanford er vi meget interesseret i den her type robotter, fordi de kan komme steder hen, som land-robotter og mennesker ikke kan. Eksempelvis kan de bedre få et overblik ved at sætte sig fast på resterne af en mur,« forklarer en af forskerne i videoen ovenfor lavet af Stanford University.

I videoen forklarer de, at SCAMP eksempelvis kan hjælpe med at opsætte udstyr til at måle efterskælv eller nye kommunikationsnetværk, fordi den kan sætte sig fast på lodrette flader.

Klatring sparer energi

Idéen med at få robotter til at klatre på vægge er ikke ny, men den er ikke uden problemer. For det meste ender det fatalt, hvis de klatrende robotter mister grebet på den overflade, de klatrer på.

Med de lange arme kan SCAMP sætte sig fast på forskellige typer overflader og klatre. (Foto: Stanford University)

Men det problem har Stanford fikset:

Hvis SCAMP skulle begynde at falde, vil dens rotorer automatisk tænde og skubbe robotten tilbage ind mod overfladen, indtil den sidder fast igen.

Generelt er det ikke en helt dum idé med en klatrende robot, forklarer forskerne i videoen.

»Hvis robotten skal flytte sig en smule, kan det være en bedre idé at klatre i stedet for at flyve – især hvis det blæser. Dette sparer også energi,« siger en af forskerne.

Når SCAMP er færdig med at klatre rundt som en anden Spiderman, har den en lille tap på undersiden, som den kan skubbe ud og væk fra muren. Når den skubbes væk fra muren, kan den starte sine rotorblade og flyve væk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk