Kan vi være sikre på, at vi lever i en verden i 3D?

Spørgsmålet lyder i sig selv næsten som plottet i en Matrix-film. Men det er, hvad amerikanske forskere nu forsøger at få et endegyldigt svar på. Ifølge dem er der nemlig en sandsynlighed for, at rummet ikke har tre dimensioner, som vi ellers allesammen går og bilder os ind - men derimod kun to. 

Det er forskere fra USA's største laboratorium for partikel- og astrofysik, Fermilab, der har sat spørgsmålstegn ved universets dimensioner. I en pressemeddelelse fra laboratoriet antyder de, at vi måske allesammen lever i et hologram af universet.

»Hvis vi finder noget, så vil det ændre de ideer, vi har haft om rummet i tusindvis af år,« udtaler Fermilabs direktør Craig Hogan i pressemeddelelsen.

Øverst i artiklen kan de se billeder af det apparat, som forskerne kalder 'holometeret', som de vil bruge til at undersøge, om universet i virkeligheden er et 2D-hologram. 

Universet består måske af små pixels

Er det svært at få greb om forskernes udmelding? Her kommer en mere pædagogisk forklaring:

Når vi står i en passende afstand til et TV, ser vi et billede, men hvis vi kommer helt tæt på, så brydes billedet op i småbitte pixels. På samme måde kunne universet faktisk bestå af små 2D-brikker, skriver forskerholdet.

Disse fundamentale brikker, som tilsammen skaber tid og rum, ville være ubegribeligt små; mere end 100 milliarder gange mindre end en proton, og de ville opføre sig efter de velkendte kvantemekaniske regler, skriver NewScientist.

Dette ville betyde, at rummet er i konstant bevægelse, hvilket ville producere en konstant 'holografisk uro'. Det er denne 'uro', som forskerne forsøger at måle med deres nye apparat.

Kan rejse spørgsmål om, hvordan universet virker

Holometeret består af et par af interferometere, der er instrumenter, der kan undersøge lysets interferens.

De to interferometere er placeret tæt på hinanden. I praksis vil begge intrumenter udsende 1 kilowatt laserstråler til en stråledeler.

Stråledeleren videresender laserne til to 40 meter lange stålrør. Lyset bliver derefter reflekteret tilbage til stråledeleren, hvor de to stråler mødes igen. Hvis der er en form for 'uro' i lyset, vil det skabe små udsving, som kan gøre forskerne klogere på, om der er en 'uro' i rummet. 

»Hvis vi finder 'uro', som vi ikke kan fjerne, så har vi muligvis opdaget noget fundamentalt om naturen: En 'uro', der er iboende i rummet. Det er en spændende tid for fysikken. Et positivt resultat vil åbne et helt nyt forskningsområde og rejse mange spørgsmål om, hvordan universet virker,« har projektleder Aaron Chou udtalt til Livescience.