Lever vi i virkeligheden i et hologram?
I bedste Matrix-stil undersøger amerikanske forskere, om universet virkelig ér i tre dimensioner. Hvis forskerne finder, hvad de kalder en 'uro' i rummet, vil det kunne betyde, at vi lever i en 2D-verden.

Kan vi være sikre på, at vi lever i en verden i 3D?

Spørgsmålet lyder i sig selv næsten som plottet i en Matrix-film. Men det er, hvad amerikanske forskere nu forsøger at få et endegyldigt svar på. Ifølge dem er der nemlig en sandsynlighed for, at rummet ikke har tre dimensioner, som vi ellers allesammen går og bilder os ind - men derimod kun to. 

Det er forskere fra USA's største laboratorium for partikel- og astrofysik, Fermilab, der har sat spørgsmålstegn ved universets dimensioner. I en pressemeddelelse fra laboratoriet antyder de, at vi måske allesammen lever i et hologram af universet.

»Hvis vi finder noget, så vil det ændre de ideer, vi har haft om rummet i tusindvis af år,« udtaler Fermilabs direktør Craig Hogan i pressemeddelelsen.

Øverst i artiklen kan de se billeder af det apparat, som forskerne kalder 'holometeret', som de vil bruge til at undersøge, om universet i virkeligheden er et 2D-hologram. 

Universet består måske af små pixels

Er det svært at få greb om forskernes udmelding? Her kommer en mere pædagogisk forklaring:

Når vi står i en passende afstand til et TV, ser vi et billede, men hvis vi kommer helt tæt på, så brydes billedet op i småbitte pixels. På samme måde kunne universet faktisk bestå af små 2D-brikker, skriver forskerholdet.

Disse fundamentale brikker, som tilsammen skaber tid og rum, ville være ubegribeligt små; mere end 100 milliarder gange mindre end en proton, og de ville opføre sig efter de velkendte kvantemekaniske regler, skriver NewScientist.

Dette ville betyde, at rummet er i konstant bevægelse, hvilket ville producere en konstant 'holografisk uro'. Det er denne 'uro', som forskerne forsøger at måle med deres nye apparat.

Kan rejse spørgsmål om, hvordan universet virker

Holometeret består af et par af interferometere, der er instrumenter, der kan undersøge lysets interferens.

De to interferometere er placeret tæt på hinanden. I praksis vil begge intrumenter udsende 1 kilowatt laserstråler til en stråledeler.

Stråledeleren videresender laserne til to 40 meter lange stålrør. Lyset bliver derefter reflekteret tilbage til stråledeleren, hvor de to stråler mødes igen. Hvis der er en form for 'uro' i lyset, vil det skabe små udsving, som kan gøre forskerne klogere på, om der er en 'uro' i rummet. 

»Hvis vi finder 'uro', som vi ikke kan fjerne, så har vi muligvis opdaget noget fundamentalt om naturen: En 'uro', der er iboende i rummet. Det er en spændende tid for fysikken. Et positivt resultat vil åbne et helt nyt forskningsområde og rejse mange spørgsmål om, hvordan universet virker,« har projektleder Aaron Chou udtalt til Livescience

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk