Leg Gud med ny asteroide-simulator
Ved hjælp af en ny computersimulator kan du nu sende asteroider mod Jorden. Herefter kan du få udregnet de katastrofale følger, dit eksperiment ville have medført.

Du kan selv plotte asteroidens egenskaber ind i simulatoren, før du sender den af sted mod Jorden. (Illustration: Information Technology at Purdue image/ Michele Rund)

Du kan selv plotte asteroidens egenskaber ind i simulatoren, før du sender den af sted mod Jorden. (Illustration: Information Technology at Purdue image/ Michele Rund)

Sidder du med en trang til at komme af med nogle aggressioner? Så er en ny asteroide-simulator måske noget for dig.

Simulatoren Impact Earth! er en videreudvikling af et værktøj, som blev fremstillet for NASA og USA's sikkerhedsministerium Department of Homeland Security i 2002.

Målet med værktøjet var at kunne beregne omfanget af skader som følge af forskellige scenarier, hvori en asteroide rammer Jorden.

Nu er simulatoren gjort mere brugervenlig, så menigmand kan få en forståelse af, hvad der ville være sket, hvis for eksempel en asteroide på størrelse med Christiansborg skulle ramme vores klode.

»Impact Earth! er henvendt til et globalt publikum. Et nedslag, som påvirker alt liv på Jorden, vil ske engang i fremtiden, og det burde interessere alle,« siger Jay Melosh.

Han er professor i geofysik og ekspert i kratere ved Purdue University og har stået i spidsen for udviklingen af simulatoren. Han var også med i udviklingen af det oprindelige værktøj.

Genskab dinosaurernes uddøen

Ved at indstille størrelsen på det objekt, du gerne vil sende mod Jorden, kan du for eksempel få et indtryk af asteroidenedslaget, som forskere mener, førte til dinosaurernes uddøen.

Den massive asteroide Chicxulub, som ramte Jorden for cirka 65 millioner år siden, var 14,5 kilometer i diameter.

I simulatoren kan du selv bestemme asteroidens størrelse og sende den med forskellige hastigheder og fra forskellige vinkler mod landjorden eller lige ned i havet.

Vil Jordens rotation ændre sig, og vil menneskeheden overhovedet have en chance?

Ifølge simulatoren vil en asteroide med en diameter på cirka 100 meter og med en stor del nikkel og jern, som kolliderer med Jorden i en høj fart kunne give en nedslagsenergi, som svarer til 97 megaton TNT.

Ifølge simulatoren på Purdue University vil følgende derudover kunne ske:

En ildkugle med en radius på omkring halvanden kilometer vil brede sig fra nedslagsstedet.

Der vil blive dannet et tre kilometer bredt krater.

Byer, som ligger cirka 30 kilometer væk vil mærke et jordskælv, som måler seks på Richterskalaen, seks sekunder efter nedslaget.

En vis risiko om 26 år

Jay Melosh og hans samarbejdspartner Gareth Collings fra Imperial College London, har lagt en videnskabelig artikel på ImpactEarth! for at dokumentere, hvad de bygger de forskellige scenarier i konsekvenssimulatoren på.

Ud over at have forsøgt at gøre det gamle NASA-værktøj mere brugervenligt for de fleste mennesker, har de tilføjet beregninger af faren og graden af tsunamier ved forskellige asteroidenedslag.

»Den største trussel i vores nære fremtid er asteroiden Apophis, som der er en lille risiko for vil ramme Jorden i 2036. Den har en diameter på omkring 500 meter, så med simulatoren kan man beregne, hvad der vil ske, hvis den skulle lande i ens baghave,« siger Jay Melosh.

I mellemtiden kan du regne på, om du bør bygge beskyttelsesrum eller blot håbe på en anden himmel end den med stjerner på.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk