Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Hvordan får man robotter til at være venlige?
SDU har fået et eksemplar af verdens mest avancerede servicerobot: Care-O-botten. Men forskerne ved, at folk er skeptiske over for robotter, og den får derfor ikke lov til at komme ud i folks hjem, før den viser venlighed, reagerer forudsigeligt og agerer fornuftigt i virkeligheden.

»Jeg er en Care-O-bot,« siger den godt en meter høje robot. Hun står på sine fire hjul og bukker høfligt som hilsen. Hun er den første af sin art i Danmark og er en af de mest avancerede servicerobotter i verden.

»Det er vigtigt, at den ikke virker skræmmende. Når den viser venlighed, accepterer vi hurtigere robotten,« forklarer robotforsker Leon Bodenhagen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Care-O-botten er købt af Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt Patient@home. For forskerne på Syddansk Universitet er robotten en forskningsplatform, som de sammen med forskere fra Teknologisk Institut skal videreudvikle på. De skal forsøge at udvikle servicerobotten, så den forstår talte ønsker, kan interagere og finde rundt i hjemmet.

»Det er meningen, at den om måske 10 år skal rulle ind på et plejehjem og hjælpe med det praktiske arbejde, så personalet får mere tid til omsorgen af de ældre. Eller man kan forestille sig, at den kan hjælpe ældre i hverdagen med fysisk krævende ting, så de bevarer deres frihed og kan blive i eget hjem,« siger Leon Bodenhagen.

Robotten skal navigere i kaos

Care-O-botten er udstyret med øjne, som består af tre kameraer. Mellem de to forhjul sidder en afstandsmåler, så hun kan fornemme, hvis hun kører ind i noget. I maven har hun en højttaler, som gør, at hun kan tale, og mikrofoner hun kan høre med. På ryggen har hun en robotarm, så hun med tre metal-fingre kan gribe om ting.

Hun kommer fra den tyske virksomhed Fraunhofer og har kun seks søstre. Indtil videre kan hun ikke så meget. Som en tjener kan hun hente sodavand og frugt til gæsterne, men det er meningen, at robotforskerne skal udvikle hende, så hun kan fungere som en hushjælp, der kan hjælpe med de praktiske gøremål – for eksempel at rydde op, hente ting eller støtte den ældre borger med en arm.

»Den er i stand til at gribe og returnere objekter. Den største udfordring er, at få Care-O-botten til at navigere i et hjem. Robotter er typisk udviklet til industrien, hvor der er orden, og alle ting har sin faste plads. Det er anderledet i et almindeligt hjem, hvor der pludselig står en stol eller ligger tøj på gulvet. Det giver nogle helt nye udfordringer for robotterne,« siger Leon Bodenhagen.

Forskerne skal derfor til at lære robotten at navigere i kaos og komme op med egne løsninger, når det uventede opstår - og det er slet ikke så let.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi får robotten indstillet til at være fleksibel og finde løsninger på problemer. Hvis en dør for eksempel pludselig er låst, skal robotten finde ud af, hvad den så gør,« siger Leon Bodenhagen.

Ekstremt vigtigt at tage hensyn til folks skepsis

Forskerne håber, at de kan udvikle Care-O-botten så meget, at den kan flytte ind på et plejehjem i 2025. Men de tager ingen chancer. Alt skal være perfekt, inden den første robot får lov til at flytte hjemmefra.

»Mennesker har en naturlig skepsis omkring robotter. Derfor er der ingen plads til at fejle. Care-O-botten får ikke en ekstra chance, hvis den fejler første gang, den kommer ud til folk. Hvis den skuffer én gang, så vil man ikke bruge den igen,« pointerer Leon Bodenhagen.

Netop folks måde at reagere over for robotter er noget, som lektor Kerstin Fischer fra Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet forsker i. Hun skal arbejde tæt sammen med robotforskerne, fordi alle har indset, hvor vigtigt det er at tage hensyn til folks skepsis i udviklingen af robotter.

»Jeg forsker for eksempel i, hvordan robotten skal lyde. Skal den sige bip, eller skal den tale vores sprog? Og hvordan skal robotten reagere, for at mennesker er trygge omkring den?« spørger Kerstin Fischer.

Uforudsigelighed gør folk utrygge

Selvom mennesker har en indgroet skepsis over for maskinerne, kan robotter sagtens komme ind på livet af os. For eksempel findes der i øjeblikket over 250 robotsæler rundt omkring på de danske plejecentre. De bliver med stor succes brugt af demente beboere, men ifølge Kerstin Fischer viser forskning, at de fleste mennesker kan udvikle kærlige følelser over for en robot.

»Min vurdering er, at det vigtigste for at få mennesker til at acceptere robotten er, at robotten skal være forudsigelig. Uforudsigelige bevægelser vækker vores utryghed. For eksempel betyder det meget for os, at vi ved, hvilken vej andre mennesker vil gå. Det viser vi hinanden ved at kigge den vej, vi påtænker at gå. Hvis vi ikke har en fornemmelse af, hvad robottens næste bevægelse er, bliver vi utrygge,« forklarer hun og fortsætter:

»Vi har brugt 100.000 år på at studere menneskers handlemønstre og opførsel. Med et enkelt blik ved vi straks, hvad et andet menneskes næste træk er. Men den erfaring har vi slet ikke over for robotter, og det gør os utrygge,« siger Kerstin Fischer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk