Geniale opfindelser skal gøre verden bedre
Der er mange bud på, hvordan man bedst designer sig til et bedre liv. Designprisen INDEX: Award gives til de bedste forslag, som eksempelvis adapteren, der kan forvandle en almindelig smartphone til et effektivt apparat til øjenundersøgelser.

Godt design kan ændre vores liv, og det skal belønnes. Det mener den danske organisation INDEX: Design to Improve Life i hvert fald, så hvert andet år uddeler den fem priser til gode design, der kan forbedre livet for mennesker.

Design skal forstås bredt som gode ideer og opfindelser, der løser problemer for mange mennesker på en bæredygtig måde. Med priserne følger pengepræmier på i alt en halv million euro - næsten fire millioner kroner.

Til årets konkurrence blev der fundet 1.123 gode designideer fra 72 lande. Alle kan være med i konkurrencen, lige fra store, multinationale firmaer over små velgørenhedsorganisationer og til enkeltpersoner - det handler bare om at have en idé, der kan gøre en forskel.

Juryen har udvalgt de 46 bedste, der går videre til finalen. De fem vindere findes i næste uge, nemlig 27. august 2015.

De fattigste kan få undersøgt øjnene

Blandt finalisterne er der en hel del projekter, der er udviklet af forskere rundt omkring på kloden. Nogle af dem har man hørt om før, for eksempel Googles selvstyrende bil, mens andre kan komme mere frem i lyset ved hjælp af konkurrencen.

En del af pointen med INDEX: Award er da også at forsøge at gøre investorer interesserede i de gode ideer.

Mange af forslagene handler om at hjælpe befolkningerne i verdens fattigste lande. Det gælder for eksempel Peek (Portable Eye Examination Kit), der forvandler en almindelig smartphone til et apparat, der kan bruges til øjenundersøgelser.

En lille adapter monteret over mobilens kamera tillader sundhedspersonale at tage billeder af nethinden, så øjensygdomme lettere kan diagnosticeres, selvom der ikke er adgang til det sædvanlige dyre udstyr til øjenundersøgelser.

Billigt mikroskop som samlesæt og en eboladragt

I samme genre finder man Foldscope - et lille og uhyre billigt mikroskop, man selv skal samle. Det består af papir, der skal foldes på den rette måde og så forsynes med linser og eventuelt også en lyskilde. Det tager mindre end 10 minutter, og det simple mikroskop koster kun i omegnen af fem kroner.

Mikroskopet kan forstørre op til 2.000 gange, og man kan få øje på ting, der er mindre end en tusindedel millimeter. Det kan eksempelvis være blodceller eller sygdomsfremkaldende mikroorganismer, så Foldscope kan bruges til diagnosticering af malaria og andre sygdomme, der er udbredte i fattige lande.

Blandt de designs, der stadig er med i kapløbet om at vinde en pris, er også en beskyttelsesdragt, der er specielt udviklet til sundhedspersonale, der har med ebola-ofre at gøre.

Den seneste ebola-epidemi viste med al tydelighed, at sundhedspersonalet nemt kan udsættes for den dødelige virus, men med den nye dragt minimeres risikoen. Den er nem at tage på, fremstillet af letvægtsmaterialer og bliver ikke for varm at have på.

Sundhed og miljø i fokus

På sundhedsfronten finder man også en hætte, der begrænser hårtab i forbindelse med kemoterapi mod kræft. Hætten sættes på hovedet og nedsætter hovedbundens temperatur. Det betyder, at blodgennemstrømning nedsættes, så knap så meget af kræftmedicinen når frem til hårsækkene, og hårtabet bliver mindre.

Fakta

INDEX: Design to Improve Life er en almennyttig organisation, der har til formål at inspirere folk til at designe bæredygtige løsninger på globale problemer. Organisationen er primært finansieret af Erhvervs- og Vækstministeriet og af forskellige fonde.

INDEX: Award-priserne blev første gang uddelt i 2005.

Mere højteknologisk er en kontaktlinse med indbygget blodsukkermåler og trådløs sender. Med sådan en i øjet kan mennesker med diabetes hurtigt få besked, hvis niveauet af sukker i blodet - afledt fra mængden af sukker i tårerne - nærmer sig et kritisk niveau. Kontaktlinsen er udviklet og patenteret af Google.

Mange af ideerne handler om at forbedre miljøet. En del af den store mængde plastik, der flyder rundt i oceanerne, kan fjernes ved hjælp af et system kaldet The Ocean Cleanup Array, hvor en kilometerlang flydespærre indfanger plastikken, der opsamles for senere at blive genbrugt. Planen er at teste systemet ud for øen Tsushima mellem Japan og Sydkorea i løbet af 2016.

Scanner kan fortælle om kemi i hverdagen

Et andet forslag er kunstige blade, der er i stand til at forvandle kuldioxid til ilt ved hjælp af vand og lys. Sådanne blade, der efterligner naturens fotosyntese, kan både bruges til at forbedre luftkvaliteten i forurenede byer og til at skaffe ilt til astronauter på langfart.

Projektet hedder Silk Leaf, idet bladene består af grønkorn, som dem hvori planters fotosyntese foregår, fastgjort i silkeproteiner.

Et sidste bud på en højteknologisk vinder af designprisen kunne være SCiO - en lille, håndholdt scanner, der kan afsløre, hvilke kemiske stoffer der gemmer sig i forskellige produkter.

SCiO udsender nærinfrarødt lys, der reflekteres af den genstand, man er interesseret i at vide mere om. Det reflekterede lys analyseres i et lille spektrometer, og via en smartphone sendes data fra spektrometret til en database.

Hvis der er et match, kan man få mere at vide om den kemiske sammensætning af det, man peger scanneren imod, og det kan for eksempel afsløre, om en frugt er moden, eller om den skal have nogle dage mere i vindueskarmen.

Design er centralt lige fra starten

Her har vi kun nævnt nogle få af de gode forslag, som der står forskere bag, men der er masser at vælge imellem. Antallet af kandidater til priserne stiger år for år, og det er en global tendens, fortæller Jacob Torfing, der er ekspert i offentlig innovation og professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet:

»Man har efterhånden innovationspriser i mange lande, og det er noget, der breder sig. Undersøgelser fra USA viser, at der også er et stigende antal kandidater til at modtage sådanne priser, for de giver ikke bare en belønning og anerkendelse i forhold til innovation, men også noget mediedækning.«

Men design er vel ikke det samme som innovation, eller hvad? Hertil siger Jacob Torfing:

»Der er sket det, at design har fået en meget bredere betydning de sidste 20-30 år. I gamle dage var design det sidste, man gjorde på bilen - hvordan skal køleren se ud, og hvilken farve skal den have. Men i dag er design meget mere, end hvordan ting er formgivet. Man tænker design helt anderledes - hele innovationsprocessen lige fra starten er en designproces.«

»Design starter lige fra tankerne om, hvilke behov man vil forsøge at opfylde. Det handler også om at bringe parter sammen og udvikle prototyper - det er hele processen. Og i dag taler man for eksempel også om at designe en samfundsløsning.«

Så det giver altså god mening, at INDEX: Award kaldes en designpris, og den har både værdi og kan give en tilskyndelse til at innovere, mener Jacob Torfing.

Design starter lige fra tankerne om, hvilke behov man vil forsøge at opfylde. Det handler også om at bringe parter sammen og udvikle prototyper - det er hele processen. Og i dag taler man for eksempel også om at designe en samfundsløsning.

Jacob Torfing, Roskilde Universitet

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk