Gammelt beton skal rense regnvand
Beton fra dit gamle badeværelse kan sjovt nok hjælpe os til at få et grønnere miljø. Beton har nemlig en eminent evne til at binde fosfor, fortæller forskere bag et nyt miljøprojekt.

Regnvand bliver fyldt med fosfor, når det løber over marker, der er gødet. (Foto: Colourbox)

Beton fra gamle bygninger kan ret faktisk bruges til noget nyttigt, viser ny forskning. Nedrivningsbeton kan nemlig rense regnvand for de mindre gode stoffer, som det får med fra landbrugsjorden.

Regnvand bærer fosfor med sig, når det løber hen over et stykke jord, der er blevet gødet, og for meget fosfor kan føre til iltsvind i søer og vandløb.

På Syddansk Universitet har forskere gjort opdagelsen, som kan gøre det nemt og billigt at undgå, at fosfor løber ud i danske vandmiljøer. En del af løsningen er at tage gammelt nedrivningsbeton i brug.

»Vi har vist, at nedrivningsbeton kan binde op til 90 pct. af fosforen,« siger en af forskerne bag projektet ph.d. studerende og civilingeniør i miljøteknologi, Melanie Sønderup fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Det er kommet bag på hende, hvor effektivt det knuste beton har vist sig at være.

»Det overraskede mig, hvor basisk det her beton er. Man tænker jo ikke over til daglig, at gammel beton er noget, man kan bruge til noget. Men det er faktisk utrolig basisk og kan komme op på en ph.d. værdi på mellem 11 og 12 – og blive der, selvom der løber masser af vand igennem,« siger Melanie Sønderup.

Fosfor binder sig til betonets overflade

Melanie Sønderup har sammen med to andre forskere siden marts 2013 testet den nye metode i et storskalaforsøg. Forsøget varer til marts 2014 men viser allerede nu, at metoden er lovende.

»Ved at lade bassinets vand passere igennem et filter af knust beton kan vi fjerne op til 90 procent af fosforen,« siger ph.d. studerende Melanie Sønderup.

Fakta

Forskerne bag forskningsprojektet er ph.d. studerende Melanie Sønderup, post.doc. ph.d. Sara Egemose og lektor cand. scient. ph.d. Mogens Flindt.

Fosforen binder godt til knust beton, fordi beton har et højt indhold af kalcium, og samtidig indeholder det aluminium og jern. Alle tre stoffer binder fosfor.

Når betonet kommer i kontakt med vand frigives kalciumhydroxid. Det medfører, at fosfor bliver bundet på betonoverfladen som kalciumfosfat.

Beton skal bruges med kløgt

Man kan dog ikke bare hælde gammelt betonaffald ned i regnvandsbassinerne og så bare lade det være ved det.

»Det skal man ikke. Så ender man med at slå hele vandløbet ihjel. Man skal tænke sig om,« siger ph.d. studerende Melanie Sønderup.

Betonaffaldet er billigt i sig selv. Men det skal forarbejdes til fint betonpulver, før det bliver rigtig effektivt.

»Det er også vigtigt, at vi ikke bruger beton, der har stået ude i vind og vejr i lang tid og har fået vasket cementen ud af sig, for det er i cementen, at den effektive kalcium findes,« forklarer Melanie Sønderup.

Derudover er det nødvendigt at have udstyr til at holde øje med vandets pH værdi, når det er løbet igennem betonfilteret. Nedrivningsbetonen er nemlig så basisk, at der er en risiko for, at vandet med den metode bliver for basisk, og det kan blive nødvendigt at tilsætte syre for at neutralisere vandets pH værdi.

Betonfilter kan anvendes i årevis

Forskerne har i sagens natur ikke årelange erfaringer med rensningsfiltre af knust beton, men de vurderer, at et filter af knust beton kan holde i lang tid, formentlig flere år.

Regnvandsbassin med knust nedrivningsbeton (Foto: Lene Esthave/SDU)

Først når cementen er skyllet væk, vil det være tid at skifte til et nyt lag af knust beton, og så kan det brugte lag blive genbrugt som vejfyld, vurderer Melanie Sønderup.

Systemdesign er en udfordring

Professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU Miljø, Peter Steen Mikkelsen, har specialiseret sig i håndtering af regnvand. Han er som udgangspunkt positiv overfor projektet på SDU.

»Idéen med at bruge et restprodukt er smart. Men også at de har tænkt på, hvordan man bortskaffer betonen igen. På den måde kan jeg godt lide grundidéen,« siger professoren.

Men Peter Steen Mikkelsen siger, at der, ud fra det SDU skriver i sin pressemeddelelse om projektet, er et stykke vej endnu, før systemet reelt kan bruges til at rense regnvandet ude i kommunerne.

»Problemet er at få det til at fungere i praksis,« siger han og fortsætter:

»Det svære er jo få den rigtige pH værdi i vandet. De har jo en udfordring med, at vandet i starten bliver basisk, og så må de tilsætte syre. Det får mig til at tænke, at der er noget i systemdesignet, som ikke er i orden.«

Derudover mener professoren, at det kan være et problem, hvis betonen i filteret er malet for fint. Så kan filteret nemlig meget nemt stoppe til.

Og sidst men ikke mindst så er det, ifølge professoren, vigtigt at huske på, at den brugte beton fra filteret vil indeholde eksempelvis tungmetaller fra regnvandet, hvilket kan være problematisk, når det til sidst skal anvendes som vejfyld. .

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.