Fremtidens strålebehandling: skræddersyet og skånsom
Strålebehandling af kræft er et område, der er i konstant udvikling. Men den hastige udvikling kan dog gøre det svært at orientere sig. Videnskab.dk har bedt en ekspert give et overblik.

Strålebehandling er den næstmest brugte form for kræftbehandling - på førstepladsen ligger operation (Foto: isnowleopard/iStockPhoto)

Strålebehandling er den næstmest brugte form for kræftbehandling - på førstepladsen ligger operation (Foto: isnowleopard/iStockPhoto)

Kræft er et af mediernes foretrukne sundheds-emner, og der er masser af skrive om, for der er hele tiden forskning og udvikling i gang.

Det gør sig også gældende inden for strålebehandlingsområdet, der er den næstmest benyttede form for kræftbehandling.

Her går udviklingen så stærkt, at det kan være svært at overskue den for menigmand.

Videnskab.dk har derfor spurgt Harry Bartelink, der er professor ved Netherlands Cancer Institute og tidligere formand for European Society for Therapeutic Radiology and Oncology, foreningen for sundhedsprofessionelle, der arbejder med strålebehandling af kræft, hvordan det egentlig står til med udvikling og udfordringer.

Hvor står strålebehandling som felt lige nu?

»Jeg mener, at der er sket enorme fremskridt, både i videnskab og teknologi. Vi ved mere om, hvilke former for terapi der bedst hjælper hvilke patienter, for eksempel gennem udviklingen inden for kortlægning af gener,« siger Harry Bartelink om udviklingen på strålebehandlingsområdet.

»I forhold til teknologi er der klart forbedrede muligheder for behandling på grund af udviklingen indenfor billedgenerering, for eksempel CT- og PET-scanninger. Det giver også øget mulighed for tracking, altså at følge en tumor, der bevæger sig, og det giver i sidste ende bedre behandling.«

Fakta

VIDSTE DU

Videnskab.dk talte med Harry Bartelink i forbindelse med den 29. ESTRO-konference, der blev afholdt i Barcelona midt i september 2010

Hvilke muligheder åbner sig i fremtiden?

»Der er særligt to muligheder, der træder frem. For det første får vi mulighed for en mere skræddersyet tilgang til både patienter og tumorer. Vi kan bevæge os mod en mere målrettet og personlig behandling. For det andet bliver det lettere for os at kombinere stråleterapi med andre behandlingsformer, som udviklingen skrider frem og vi får mere viden.«

Hvilke udfordringer er der på vejen?

»Der er igen to forhold, der gør sig gældende. For at blive i stand til at udnytte al den nye teknologi til dens fulde kapacitet, skal den nye generation af radiologer lære at bruge - og aflæse den. Det gælder særligt de mange billed-teknologier. Uddannelse bør altså være en hovedprioritet,« forklarer Harry Bartelink.

»Også dem, der på nuværende tidspunkt arbejder i stråleterapien, har brug for træning i at udnytte de nye teknologier, for mange af dem mangler den. Det er også et problem,« siger han.

»Men udover uddannelse er der også et finansielt aspekt. På nuværende tidspunkt er for eksempel PET-scannere ikke tilgængelige på mange hospitaler, fordi de er meget dyre, men de er en forudsætning for at kunne udnytte alt det nye. Lige nu er det nye simpelthen for dyrt,« siger Harry Bartelink.

Realistisk fremtidsudsigt

Den personlige og skræddersyede behandling er altså en realistisk fremtidsudsigt, hvis uddannelse og investeringer i den nødvendige teknologi kan følge med.

Med kombinationen af al den viden, der bliver genereret og den nye teknologi, der konstant er under udvikling, vil kræftbehandling forhåbentlig blive både mere effektiv og mere skånsom i fremtiden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.